Forårsaktiviteter i Naturvidenskabernes Hus

09.03.2018

LEGO, animation, skraldehelte og Naturfagsmaraton-boost er de spændende tilbud Naturvidenskabernes Hus udbyder i foråret. Frem til sommerferien åbner Naturvidenskabernes Hus dørene for nye og spændende undervisningstilbud. Der er tilbud til både indskoling, mellemtrin og udskolingen. Book et gratis arrangement og bliv inspireret til kreativ og praktisk naturfagsundervisning.

Tag dine indskolingselever med til en spændende dag, hvor programmering af LEGO-robotter er i fokus.  Læs mere

En helt kan se ud på mange forskellige måder. Tag dine indskolingselever med, så de kan møde Skraldehelten og lære en masse om affaldssortering. Dagen er en del af Forskningens Døgn. Læs mere

Skal dine elever i form til en hel- eller halvmaraton i 2019? Så tag din 4. klasse med til ’Bliv klar til Naturfagsmaraton’. Læs mere

Er animation og eksperimenter lige sagen for dine 7. og 8. klasser? Så besøg Naturvidenskabernes Hus, hvor vi med udgangspunkt i fokusområdet ”Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer” laver eksperimenter og efterfølgende animerer processen. Læs mere