Grønne Sammen Indskoling
Find inspiration til aktiviteter, som I kan lave i indskolingen, ved at scrolle ned.
Vil du vide mere om Grønne Sammen, kan du finde information om emneugen her.
Læseraketten
Materialet omhandler menneskerettigheder, levevilkår og globalisering og indeholder skønlitterære tekster omkring børn fra flere forskellige lande. Materialet findes både på dansk og engelsk samt som app, og kan bruges som ramme for en temauge.
"En uge i Uganda, Colombia, Jordan, Sydsudan, Burkina Faso eller Guatemala" handler om landets kultur, traditioner og dyreliv. Materialet er opbygget som en storyline, hvor eleverne rejser til landet og besøger de forskellige temaer, man kan frit vælge mellem de forskellige temaer..
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Dansk, historie og natur/teknologi.
Dåserydderen
Et digitalt undervisningsmateriale om genbrug af dåser og flasker til 2 - 4. klasse.
Materialet indeholder bl.a.
- Spil
- Quizzer
- Aktiviteter
- Fagbog
- Lærervejledning
Målgruppe: Indskoling 2.-4. klasse
Fag: Natur/teknologi, idræt og matematik
Verdensmålene - det vigtige vand
Med udgangspunkt i FN’s verdensmål ser vi nærmere på det vigtige vand. Vand er en forudsætning for alt liv på jorden, og det er en ressource, vi skal passe på.
Verdensmålene introduceres med en lille film, og der tales om vandets kredsløb og hvad vi bruger vand til. Med film, klassesnak og opgaver arbejder eleverne med, hvordan de selv kan passe på vandet.
Nederst på siden ligger der forløb som er tilpasset fagene matematik, idræt og dansk.
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Natur/teknologi, Dansk, idræt og bevægelse, matematik
Varighed: 12 – 22 lektioner
Affaldsindsamlingen
Materiale fra Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Materialet indeholder genrel information om:
- Hvor kommer affald fra
- Hvordan kan vi undgå affald
Desuden indeholder materialet problemorienteret emnearbejde, hvor eleverne kommer til at arbejde med selve problemstillingen, fremstillingen af en løsningsmodel, en præsentation og til sidst en evaluering, emnerne til indskolingen er:
- Vandflasker
- Værktøj
- Tøj
Undervejs er der indlagt små BrainBreaks til eleverne.
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Dansk og natur/teknologi
Sange til Verden
Sange til Verden tager udgangspunkt i syv sange, som er skrevet på baggrund af Verdensmålene. Sangene skaber en række konkrete billeder på nogle af de 17 Verdensmål, som børn kan synge med på. Materialet indeholder desuden inspiration til værkstedsaktiviteter, hvor børnene kan arbejde kreativt med Verdensmålene gennem dans, animation og billedkunst.
Materialet indeholder lydfiler samt node- og teksthæfte.
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Dansk, musik og billedkunst.
Verdensmål og Bæredygtighed
Materialet er inddelt i 4 temaer, som I kan arbejde med separat i fagene eller tværfagligt:
- Sundhed og bæredygtighed
- Den store verden
- Børneliv
- Gør en forskel
Materialet består af tv-klip, elevtekster og nærværende og praktiskorienterede opgaver, en lærervejledning samt en tilknyttet side hos DR Skole.
Se også efterfølgeren Klimakamp.nu
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Dansk og natur/teknologi.
Professor Skrald og skrotrobotterne
Materialet omhandler emballage, affaldssortering og genbrug. Gennem materialet får eleverne viden om, hvad der sker, når vi smider affald ud samt hvorfor genbrug og genanvendelse er vigtigt.
Materialet er meget visuelt bygget op med korte tekster, der er holdt i et enkelt sprog. Siden indeholder desuden en række små animationsfilm og opgaver. Materialet kan bestilles som elevbog
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Fag: Dansk og natur/teknologi
Vær frisk hop på cyklen
I forbindelse med kampagnen ”Vær Frisk – Hop på Cyklen”, findes her en række ideer til at bringe aktiv transport ind i undervisningen.
Det er bl.a.
- cykelstjerneløb
- cykelmatematik med bane
- cykellege
- fagtekster om cyklen
Krible Krable
Krible Krable materialet inspirerer til at udforske den nære natur - til vands, til lands og i luften! Materialet indeholder en række aktiviteter der inviterer til fordybelse, undersøgelser og eksperimenter. Hver aktivitetsbeskrivelse er opbygget med en video, tips til succes, materialeliste, årstid og stedforslag for aktiviteten samt en vejledning.
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Raising dragons
Raising Dragons er en samling simple undersøgelser og aktiviteter inden for science, teknologi, kunst og matematik. Der er aktiviteter fra 1 år og op til indskoling og mellemtrin. Alle aktiviteter er simple at gå til, så børn og voksne sammen kan være nysgerrige på vores forunderlige verden.
Siden er på engelsk, men næsten alle eksperimenter har videoer, hvor det er nemt at se, hvordan de fungerer og hvad man kan forvente.
Målgruppe: Indskoling 0 - 3. klasse
Meebook Inspiration
På Meebook er det muligt at hente flere forskellige forløb til Grønne Sammen fra Shareit.
- Forslag til en ugeplan for Indskoling og mellemtrin.
-
Forløb fra KLC Viborg og Udviklingsgruppen, som er målrettet Grønne Sammen emneugen
- Forløb, der er lavet fra forlag. F.eks. har vi adgang til alle forløb fra Gyldendal og NGO’er. Sæt flueben i både ”Vis kun forløb fra NGO/Museer/skoletjenester” og ”Vis kun forløb fra forlag” for at se disse forløb lidt nemmere.
Følg linket for at komme en til oversigt og en vejledning.
Målgruppe: Indskoling og mellemtrin 0.-6. klasse
KeepFocus på institutionens forbrug
Det er muligt at arbejde med skolens forbrug i samarbejde med servicelederen og Viborg Kommune.
Helt konkret kan jeres forbrug følges via en service som hedder KeepFocus der allerede er sat op. Det giver mulighed for at man kan lave aktiviteter, hvor man kan se om ens indsats i emneugen Grønne Sammen, påvirker institutionens forbrug af elektricitet, varme eller vand.
Målgruppe: Indskoling 0.-3. klasse
Skoven i skolen
Skoven i Skolen giver masser af inspiration til at flytte undervisningen udendørs.
Man kan finde aktiviteter ved at bruge årshjulet eller efter fag eller alder.
Der kan også findes længere forløb, et leksikon med dyr og planter, quizzer og meget mere.
Desuden kan man downloade forskellige hæfter og arbejdsark.
Målgruppe: Indskolingen 0.-3. kl.
Fag: Næsten alle fag
Varighed: Portal med både korte og lange aktivitete
Invitér de 10 fokusarter indenfor
Rigtig mange smådyr nyder godt af, at vi mennesker inviterer naturen, vildskaben og uordentligheden indenfor. Det kan I også gøre på skolen.
De ti fokusarter kræver forskellige forhold for at trives, som for eksempel vand, varme sten, bar jord eller højt græs.
Her kan du finde fakta om de ti arter og tips til, hvordan I kan give dem bedre forhold. Måske flytter nogle af dem ind på jeres skole.
Målgruppe: Indskoling og mellemtrin 0.-6. klasse
Fag: Natur/teknolog
Vi er Grønne Sammen
Få inspiration til at samarbejde med andre institutioner, forældre og lokalsamfundet i Grønne Sammen.
Det kunne fx være et samarbejde om fælles aktiviteter, videndeling eller kommunikation. Se et forslag til en mail-invitation.
ReturKampen
Med Returkampen visker vi tavlen ren og inviterer børn og unge med ind i klimadebatten. Lige om lidt er det deres klode, deres liv, deres indsats, deres viden og deres kreativitet, som afgør, hvordan klimakampen ender. Så med Returkampen byder vi eleverne op til en inspirerende, anderledes og inddragende måde at tale med hinanden om klima og fremtid.
Til indskolingen er der to projekter:
- GenanvendRobot
- Bliv mester i genanvendelse
Begge emner handler om genbrug og genanvendelighed. Undervisnigen er bygget op efter en STEAM-model, hvor formålet med aktiviteterne er at skabe begejstring og øget fokus på genanvendelse og konkrete løsninger på hvordan man kan skabe en forandring.
Målgruppe: indskoling 0.-3. klasse
Fag: Natur/teknologi, Håndværk og Design, Billedkunst og Dansk.
BookBites
Mangler du inspiration til enten faglitteratur eller skønlitteratur, kan du her finde en liste med forslag til begge dele.
Listen er sorteret efter lix-tal på bøgerne.
Målgruppe: 1.-9.kl
Fag: Flere fag
Varighed: varierende
Gyldendals fagportaler
Vedhæftet finder du en liste over forløb fra Gyldendals fagportaler, som handler om bæredygtighed.
Forløbene er sorteret efter fag og klassetrin.
Klassetrin: 1.-3.kl
Fag:Dansk, Natur/Teknologi
Varighed: Varierende
Coop Skolekontakten
Coop Skolekontakten udgiver undervisningsmaterialer først og fremmest målrettet undervisning i grundskolen. Her har vi fokus på emnerne: sundhed, forbrug, miljø, klima og etisk handel.
Formålet med Coop Skolekontaktens undervisningsmaterialer er at gøre børn og unge mere bevidste om, at de er forbrugere, og at deres valg har konsekvenser både for dem selv og deres omgivelser.
Siden er bygget op, så du kan klikke af I forskellige søgekriterier.
eks. bæredygtighed til indskoling.
Her ligger forløb til stort set alle fag og alle klassetrin.
Der er rigtig gd inspiration at hente, de fleste af materialerne kan hentes både fysisk (man betaler KUN fragt) eller elektronisk.
Målgruppe: 1.-10.kl
Fag: Næsten alle
Varighed: hjemmesiden med forløb af varierende længde
Klimakampen
Målet med Klimakamp.nu er at eleverne opnår faglig viden, indsigt og handlekompetence i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger vores tid.
Vi har kun Jorden til låns, og vi skal derfor passe godt på den.
Hvordan takles bæredygtighed, klimaudfordringer og et sundere liv for alle her og i den 3. verden, og hvordan kan vi alle gøre en forskel.
Hent enkeltsider fra elevbogen eller se hele indskolingsmaterialet i linket.
1. Klimakampen
2. Årstider
3. Jordens drivhus
4. Vejrstationen
5. Tørke og oversvømmelse
6. Isen smelter
7. Vandets kredsløb
8. Vi bruger vand
9. Plast – godt eller skidt
10. Vil det flyde
11. Affald i naturen
12. El – den skjulte kraft
13. Grøn energi
14. Byg en vindmølle
15. Byg en solfanger
16. Hvad isolerer bedst
17. Truede dyr
18. Insekthotellet
19. Din og min klimakamp
Målgruppe: 1.-3.kl
Fag: Natur/Teknologi
Varighed: Varierende
LIFE Mikrosafari
I Mikrosafari skal eleverne lære om insekternes og smådyrenes levesteder, opbygning og eventuelle forvandling, for at de kan være med til at passe bedre på disse dyr i fremtiden. Eleverne skal indsamle og undersøge insekter og smådyr, de skal udfylde et insekthotel, og de skal fortælle og skrive i arbejdsbogen om insekter og smådyr ved hjælp af fagord. I forløbet arbejder eleverne med alle de fire naturfaglige kompetenceområder fra Fælles Mål, men det er særligt undersøgelses- og kommunikationskompetencen, der er fokus på.
Målgruppe: 1.-2.klasse
Fag: natur/teknologi
Varighed: 12 lektioner
Danmarks naturfredningsforening
Få råd og insipation til at opleve naturen sammen med børn.
Her får du både ideer til oplevelser, lege og apps, som er gode i naturen.
se desuden inspiration til Naturens uge i uge 36
Målgruppe: 3. år - ca. 6.kl.