Gratis

Virksomhedsbesøg med U&J undervisning 4.-6.

Beskrivelse

Skolebesøg hos virksomheder kan gøre undervisningen både varieret og motiverende for eleverne samtidig med, at de kan få øjnene op for nogle af de mange muligheder, der er for videreuddannelse og job

Forløbet har fokus på elevernes egne styrker ud fra arbejdet med styrkekort på klassen og i grupper. Derefter arbejdes med hvilke styrker der er vigtige at have i forskellige jobs. Fokus på dette trænes gennem forskellige klip fra tv-udsendelserne ”Fast arbejde”. Forløbet afsluttes med et besøg på en lokal virksomhed, hvor eleverne også har fokus på, hvilke styrker de ansatte i virksomheden har eller bør have. Dette evalueres på klassen efter virksomhedsbesøget.

Foto: Flemming Jeppesen www.fokus-fotografi.dk

Aktiviteter

Book et besøg på en virksomhed. Se fx mulighederne her på klcviborg.dk. På virksomhedsbesøget medbringer I blyant og oversigtark med styrker og beskrivelser. Se under materialer.

Efter forberedelse  i klassen med styrkekortene er klassen er nu klar til at besøge en virksomhed. Det er meningen, at I skal have en rundvisning, hvor en af de ansatte fortæller og viser de jobs, som er i virksomheden.

Undervejs eller til slut skal eleverne på oversigtarket skrive, hvilke jobs i virksomheden, der passer på hvilke styrker. Eleverne skal senere argumentere for valg. (se oversigt over styrker under materialer)

Forberedelse
  • Læreren inddeler klassen i grupper af 4, som er trygge ved hinanden.
  • Læreren printer styrkekort, laminerer og klipper, så det passer med antallet af grupper
  • Læreren printer et oversigtark til hver elev.

Inden virksomhedsbesøget skal eleverne igennem følgende punkter:

  1. Først gennemgås styrkekortene på klassen, så læreren sikrer, at eleverne har forstået udsagnene
  1. I grupper skal eleverne skiftevis finde 3 styrker, som passer på de andre og fortælle, hvorfor netop disse styrker passer på den enkelte 
  2. Som optakt til arbejdet med styrkekort på virksomhedsbesøget ses et, to eller flere afsnit af ”Fast arbejde”. (Se links under materialer) Gruppen finder styrker, som den ansatte i virksomheden har eller bør have. Her beslutter læreren selv, hvor meget denne ønsker at gå i dybden med arbejdet omkring styrkekort. (se oversigt over styrker under materialer) 
Efterbehandling

Afslutningsvis fortæller eleverne om, hvilke styrker de har valgt til hvilke jobs og giver gode argumenter for valget af disse styrker til bestemte jobbet.

Formål

Emnet Uddannelse og Job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet.

Ekspempler fra Fælles Mål
Uddannelse og job - Der arbejdes med personlige valg og kendskab til egne styrker og Arbejdsliv - kendskab til arbejdsmarkedet.

Undervisningsmateriale

Beskrivelse af styrker til børn

Oversigt over styrker (elevark)

Link til "Fast arbejde"