Ansøgning til transportpuljen

Retningslinjer for KLC Viborgs transportpulje

Kommunale skoler og dagtilbud kan søge dækning af transport til alle forløb og events, som er beskrevet på klcviborg.dk. Gælder ikke for SFO.

Private skoler og dagtilbud kan søge dækning af transport til udvalgte forløb og events fra enkelte kulturinstitutioner.

Lokale initiativer
Kommunale skoler og daginstitutioner kan ligeledes søge om transport til lokale initiativer, som ikke er beskrevet på klcviborg.dk (fx besøg på forældres arbejdsplads, lokale foreninger mm.). Gælder ikke for SFO. Ved lokale initiativer skal der være et samarbejde med en formidler. Lokale udflugter uden formidling samt elev-elev formidling (fx forestillinger på efterskoler) betales selv.

Angivelse af pris
I ansøgningsformularen skal du anslå prisen ved offentlig transport eller angive prisen for transport ved at fremsende et tilbud fra en vognmand. Formularen oplyser, om det er en bestemt vognmand, du skal bruge, eller om der er frit valg. Din administrative medarbejder/skolesekretær kan hjælpe dig med telefonnumre på lokale vognmænd. Hver klasse kan få tilskud til max fire besøg ved samme udbyder pr år. Ved større arrangementer for hele årgange, afsnit eller skoler gives max tilskud på 10.000 kr.

Folkeskolerne fra 1. august 2021 bestille direkte transport ved kørselsdistriktets vognmand. Henvendelser bør ske pr. mail. Hvis nødvendigt kan vognmanden kontaktes telefonisk på hverdage kl. 6.00-16.00. Bestilling bør foretages i så god tid som muligt. Det skal tydeligt fremgå af bestillingen, i hvilket tidsrum køretøjet inkl. chauffør skal være til rådighed. Vær opmærksom på om det kun er selve kørslen I bestiller eller om bus og chauffør skal være til rådighed i et tidsrum.

Brug cyklen og fornuften - så er der råd til, at flere kan komme på tur.
6. 7. 8. 9. og 10. klasse skal benytte aktiv transport, hvis afstanden til aktiviteten er mindre end 6 km. Cyklistforbundet er behjælpelig med transporten til og fra aktiviteten. Se http://klcviborg.dk/grundskole/pedalkraft-ja-tak .

Transportpuljen dækker udgifter til både offentlig transport (tog og bus) og bestilt transport. Den offentlige transport er dog ofte billigst.

Forhåndsgodkendelse
Der søges efter først-til-mølle-princippet. En forudsætning for at få godtgjort transportomkostningerne er, at man har sendt en ansøgning via klcviborg.dk. Det er muligt at søge forhåndsgodkendelse op til 1 år frem, så man kan være sikker på, at transportudgifterne bliver dækket. Puljen deles i to rater for at sikre en jævn fordeling over hele året. 1. rate løber fra januar – juni, og 2. rate fra juli – december.

Fakturering af transportpulje for kommunale og selvejende institutioner:
Fakturaen sendes til skolens/institutionens EAN – varemodtages i Prisme af din administrative medarbejder og videresendes herefter til vpmc3, som betaler fakturaen. Posteringsteksten skal indeholde dato og beskrivelse af arrangementet.

Fakturering af transportpulje for private institutioner:
Kontakt: mc3@viborg.dk

Ved spørgsmål til KLC Viborgs transportpulje kontaktes Mette Skjødt Christensen, mc3@viborg.dk, 87 87 10 12

 

Vælg forløb
Ravnsbjergvej 76
8800
Viborg
Se vilkår i boksen til højre under lokale initiativer
Forløbsadresse
Vælg institution