Gratis

Harry Potter - samarbejde i et magisk univers

Beskrivelse

Fordelt på Hogwarts fire kollegier, bruger vi dagen i Harry Potters magiske univers. Vi samarbejder i kollegierne om at løse forskellige opgaver på Hogwarts. Eleverne skal sammen lægge strategier, bygge koste og meget mere.

Aktiviteter

Eleverne bliver budt velkommen til Hogwarts – skolen for heksekunst og troldmandskab.

Fordelingshatten fordeler dem på et af de fire kollegier, og så går det ellers løs med magiske oplevelser og gåder, der skal løses. Eleverne møder giftige sumpe, ondskabsfulde edderkopper, ugler, forgiftninger og meget mere, afbrudt af quidditchturneringens vilde kampe.
Vi bruger tiden mellem den magiske undervisning på kreative snitteopgaver og laver tryllestave og quidditchkoste.
Det hele drejer sig om at vinde årets pokal – så pas på ikke at løbe ind i for mange minuspoint!

Denne aktivitet kan med fordel laves af 2-3 klasser samtidigt.

Forberedelse

Eleverne skal kende til Harry Potters magiske univers. I kan have læst den første bog eller set filmen.

En god dag på Naturskolen

Efterbehandling

Bearbejde samarbejdet i grupperne.

Bevægelse: Forvent en dag med høj bevægelse

Stikord: Samarbejde, leg, konkurrence

Formål

Formålet med aktiviteten er at eleverne træner deres evner ud i samarbejde gennem forskellige konkurrencer og udfordringer med udgangspunkt i Harry Potters magiske univers.

Eksempler fra forenklede fælles mål:
Dansk - Der arbejdes med færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområdet kommunikation, hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.
 

Sted
Naturskolen i Undallslund
Kapt. Undallsvej 1
8800 Viborg

Naturskolen i Undallslund, Jægerhytten eller andre gode steder, hvor vi må fælde træer.  

Tilmelding

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

Tilmelding