Naturskolen i Viborg Kommune
Præsentation
Naturskolen i Viborg Kommune tilbyder natur-og kulturformidling primært til dagtilbud og skoler i Viborg Kommune og til mange andre grupper.
Vi er 5 naturvejledere på Naturskolen med uddannelser som : biolog, lærer, pædagog, arkæolog og jordbrugsteknolog.
Vores lokaliteter er på Hald Hovedgård, Undallslund Skov og i Hjermind Skov, men tager meget gerne ud i hele kommunen, hvor børnene og naturen er.
Vi naturvejleder indenfor næsten alle fag og emner indenfor dagtilbud og skole.
Vi er altid åbne for at udvikle nyt, kontakt os hvis I har en god ide.
Niveau og varighed er i mange tilfælde vejledende, så skriv i ansøgningsskemaet vedr. specielle ønsker til turen.
Hver enkelt skoleklasse og børnehavegruppe er velkommen til at booke aktiviteter med os naturvejledere op til 3 gange i løbet af skoleåret. Klasser fra specialtilbud kan booke os op til 4 gange hvert halvår.
Det er gratis for kommunale skoler og institutioner. Læs beskrivelserne af de forskellige forløb herunder, og ansøg via link under hvert forløb.
Pædagogisk profil
Gode Grunde til Naturvejledning
Naturvejledning er at skabe forståelse og indsigt i dansk natur, og medvirke til at sikre at børn og unge lærer at se og respektere sammenhængene mellem natur og kultur, og mellem menneske og natur, således at der bevares og udvikles en nødvendig balance mellem naturbenyttelse og – beskyttelse.
Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen.
Naturvejledning formidler helheder, hvor natur og kulturmiljø formidles som produkter af naturgrundlag, naturlige processer samt menneskets påvirkning af naturen.
Naturvejledning giver muligheder for at opnå erfaringer og viden om naturgrundlag samt samfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø.
Fra Naturvejlederforeningens hjemmeside