Gratis

Pedalkraft - Ja tak

Beskrivelse

Har I problemer med at komme rundt i byen med jeres skoleklasse? Mangler I en ekstra voksen? Så kan I samarbejde med Cyklistforbundet omkring transporten, så det bliver lettere at besøge kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger mm.

Aktiviteter

Vi hjælper med at cykle med en børnegruppe inden for en radius af 10 kilometer.
Det er vigtigt at børnene og læreren bærer cykelhjelm og kender til sikkerhedsregler omkring at cykle i flok. I deltager og gennemfører jeres aftalte læringsaktivitet på det pågældende sted. Vi mødes med jer igen, når hjemtransporten påbegyndes.

Der skal minimum være en lærer pr. 24 elever. Det er muligt at cykle med større grupper, men så skal der være flere lærere tilstede. Hvis der skulle opstå kompilikationer og i værste fald ske en ulykke, vil ansvaret altid hvile på skolen. Cykelistforbundet ønsker ikke at stå alene med gruppen, hvis der skal hentes hjælp.

Det er en forudsætning, at eleverne kan cykle for at deltage. Hvis I har børn, som ikke kan cykle, så henvis gerne barnet/forældrene til cykelkurset Cykling for Alle. Cykelkurset henvender sig til børn, unge og voksne, der ikke kan cykle. Der starter kursus op hvert forår og efterår. For mere information kontakt Chandra Anna Larsen cl1 [at] viborg [dot] dk.

Forberedelse

Planlæg jeres rute med cirka-tidspunkter for transportdelen. Derefter laves aftale om mødested mm.

10 minutter før afgang mødes klassen med de frivillig i klasselokalet til gennemgang af færdselsregler, ruten og forventninger til hinanden:
Forreste og bagereste person i gruppen er en voksen
Der skal være en cykels afstand mellem børnene
Børnene skal holde deres plads i rækken og der vil være periodiske opsamlinger under turen.

Det er ikke muligt at deltage med el-løbehjul. Vi opfordrer til at låne en cykel.

Læreren tjekker sammen med gruppen om cykelhjelmen passer og sidder rigtigt. Se materiale, som kan sendes ud til forældrene inden dagen. 

Efterbehandling

Tal med eleverne om deres oplevelse af aktiv transport. Hvilke fordele og ulemper kan I se fx i forhold til sundhed og klima.

Formål

Cyklistforbundet vil gerne understøtte en varieret skoledag og aktiv transport. Derfor tilbyder vi at være den ekstra voksne, som gør det lettere for børnegruppen at holde skole uden for klasselokalet.

Sted

Efter aftale.

Undervisningsmateriale

Se 3 små film på DGI´s hjemmeside GO' STIL på landevejen: Brug ringeklokken, Fyld så lidt som muligt og vis anerkendelse

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Kontakt Cyklistforbundet Viborg afdelingen for at aftale nærmere:

Lis Lyng
 

Tlf.nr. 51 61 95 33