Gratis

Vikingetogt på Kjællinghøl

Beskrivelse

Vi er i vikingetiden, det er en farlig tid og samarbejde er vigtig for at få succes.

Hænder, krop og hoved bliver sat i spil ved Vikinge Langhuset Kjællinghøl. Praksisfagligt og med sanselige oplevelser får eleverne et indblik i vikingetiden.

Eleverne bliver delt op i grupper, der skal dyste mod hinanden. De skal arbejde selvstændigt i grupperne, samarbejde, holde styr på opgaverne og tage ansvar

Aktiviteter

I tre grupper vil vi kæmpe om Kjællinghøl og om livet. Hver gruppe får en kurv med grej og en række opgaver, som de selv skal løse. 
Tempoet er højt og der skal arbejdes hårdt hele dagen, hvor vi dyster i håndværk, færdigheder og livets store spørgsmål.

Blandt meget andet skal:

  • Odins gåder løses.
  • Buer snittes
  • Runestav brændes
  • Livstråden spindes

Denne aktivitet kan med fordel laves af 2-3 klasser samtidigt.

Forberedelse

Eleverne har arbejdet med tiden i historie, og har dermed viden om vikingetiden.
I kan også se "Vikingernes virkelige verden", som er 7 små youtube film lavet om jyske vikingefund. Link nederst på siden.

En god dag på Naturskolen

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde videre med håndværk eller temaer vi har behandlet på dagen.

Bevægelse: Forvent en dag med høj bevægelse

Stikord: Samarbejde, kulturlandskab, håndværk

Formål

At lade eleverne mærke historien på egen krop gennem samarbejde og indlevelse i vikingernes tid.

I historiefaget arbejdes med færdigheds- og vidensmål indenfor kronologi og sammenhænge, så eleven bliver i stand til at relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.

Sted
Kjællinghøl
Ulstrupvej 6
8850 Bjerringbro

Der er adgang i bil via Ulstrupvej. Busser henvises til Østre Omfartsvej, følg skiltning til Rensningsanlæg.

Undervisningsmateriale

Find tilrettelagt forløb i Meebook ved at søge på "KLC Viborg 027" i Share It.
Søg fra alle institutioner.

Tilmelding

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.

Tilmelding