Book online

GS24 Pedalkraft - Ja tak!

Beskrivelse

Grønne Sammen har også fokus på bæredygtig transport.

Mangler I en ekstra voksen for at kunne cykle med jeres skoleklasse til et Grønne Sammen-forløb?
Cyklistforbundet vil gerne understøtte en varieret skoledag og aktiv transport. Derfor tilbyder de at være den ekstra voksne, som gør det lettere for børnegruppen at holde skole uden for klasselokalet.

Forløbet forholder sig til temaet transport som en del af Grønne Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Vi hjælper med at cykle med en børnegruppe inden for en radius af 10 kilometer.
Det er vigtigt at børnene og lærerne bærer cykelhjelm og kender til sikkerhedsregler omkring at cykle i flok.

Herefter deltager og gennemfører I jeres aftalte læringsaktivitet på det pågældende sted og vi mødes med jer igen, når hjemtransporten påbegyndes.

Der skal minimum være én lærer pr. 24 elever. Det er muligt at cykle med større grupper, hvis der er flere lærere tilstede.

Hvis der skulle opstå komplikationer eller værste fald en ulykke, vil ansvaret altid hvile på skolen. Cykelistforbundet ønsker ikke at stå alene med elevgruppen, hvis der skal hentes hjælp.

Forberedelse

Planlæg jeres rute med cirka-tidspunkter for transportdelen og lav herefter aftale om mødested mm.

15 min før afgang mødes børnegruppen med de frivillig i et lokale til gennemgang af færdselsregler, ruten og forventninger til hinanden.

Brug evt. 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

Efterbehandling

Pedakraft- Ja tak! skal ses som en hjælp til transport og ikke et særskilt forløb.

Ønsker I et forløb specifikt om at lære at begå sig på cykel, findes GS23 Cykelleg og trafiksikker for 0.-2. klasse.

Find desuden inspiration til forskellige vinkler på temaet transport under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver motiverede og oplever glæden ved aktiv transport, og at de bliver fortrolige med cyklen som (bæredygtigt) transportmiddel i deres egen hverdag.

Eksempler fra Fælles Mål:

Idræt, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. Med særligt forkus på 'sundhed og trivsel'.

Idræt, efter 5. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Med særligt forkus på 'sundhed og trivsel'.

Idræt, efter 7. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Med særligt forkus på 'sundhed og trivsel'.

Idræt, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'krop, træning og trivsel', hvor eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Med særligt forkus på 'sundhed og trivsel'.

Eksempler på fagformål:

Færdselslære, efter 3. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'trafikal adfærd', hvor eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet. 

Færdselslære, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'trafikal adfærd', hvor eleven kan færdes sikkert i trafikken.

Færdselslære, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'trafikal adfærd', hvor eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken.

 

Undervisningsmateriale

SEKUNDÆRT materiale

20 cykellege - mere sjov cykelleg for alle børn, udgivet af Cyklistforbundet.

Tilmelding

Kontakt formidler Inger Larsen Ørbæk fra Cyklistforbundets Viborg-afdeling, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet.

Bookingen står til kl. 9, men vi aftaler det aktuelle tidspunkt ifh. til jeres plan og rute for dagen med Inger.

 

 

Tlf.nr. 21 47 17 20
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding