Book online

GS24 Bæredygtighedsdilemmaer omkring boligen

Beskrivelse

Bygge, etablere og indrette sin egen bolig - det lyder spændende!

Men der er også mange svære valg at træffe i en byggeproces, og de kan have stor betydning i forhold til bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.

I dette forløb oplever eleverne, hvordan verdensmål og bæredygtighed spiller ind, når man etablerer og indretter sin bolig ved at træffe vanskelige beslutninger i form af et dilemmaspil.

Eleverne vil opleve:

- en introduktion til bæredygtighed som virksomheder arbejder med det
- en gameificering af dilemmaer opbygget omkring en fiktiv bolig (i samarbejde med det lokale byggefirma Vestergaard Konstruktion)

Forløbet forholder sig til temaerne forbrug, klimatilpasning og erhvervsliv som en del af Grønne Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Aktiviteten vil være en introduktion til verdensmål og bæredygtighed og nogle af de mange (forvirrende) begreber, man hører om.

Der vil være en case omkring opførelsen af en ny bolig, hvor eleverne via et enkelt dilemmaspil i konkurrence mellem mindre hold skal træffe beslutninger, som påvirker en række forskellige verdensmål og klimaaftryk.

Eksempler kan være valg af materialer til ydermure, valg af isolering, valg af varmekilde osv.

Der scores points ved at træffe de mest bæredygtige valg, og vi vil kåre en vindergruppe (bæredygtighedshelte) på hvert hold.

Eleverne bliver aktiverede og får både konkurreret på viden og kreativitet og får en række nye indsigter.

FN17 Business introducerer og styrer spillet.

Forberedelse

Forberedelse til forløbet består af:
- to korte videoer om Verdensmålene
- Byg Bæredygtigt - et kort undervisnigsmateriale fra Naturvidenskabernes Hus og Dansk Byggeri
- et casemateriale udarbejdet af FN17 Business og Vestergaards Konstruktion
(findes som PRIMÆRT materiale under 'undervisningsmateriale')

Brug gerne 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

Tænk desuden i muligheder for grøn transport: Vælg gerne cyklen, gå eller tag offentlig transport, hvor, billetterne også refunderes.

Efterbehandling

Forløbet afsluttes efter de 2 timer, og der er ikke forventning om opfølgning til FN17 Business, men klasselærerne er naturligvis velkomne til at følge op med os i tilfælde af spørgsmål eller kommentarer.

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration til forskellige vinkler på temaerne forbrug, klimatilpasning og erhvervsliv under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at introducere eleverne til nogle af de mange dilemmaer, man som privat og som erhvervsliv kan stå overfor, når man ønsker at være bæredygtig.
Eleverne får en forståelse for, hvordan forskellige valg sætter forskellige CO2/klima aftryk, og hvordan de ”rigtige” klimavalg kan have andre overraskende konsekvenser.
Læringsmålene er generel forståelse for verdensmål og bæredygtighed, hvor der både opstår indsigter, kreative valg og konsekvenser og dialog omring de dilemmafyldte beslutninger.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Geografi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Med særligt fokus på 'demografi og erhverv'.

Biologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Med særligt kous på 'anvendelse af naturgrundlaget'.

Fysik/kemi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere fysik/ kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Med særligt fokus på 'produktion og teknologi'.

Sted

På egen skole

Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale
Byg Bæredygtigt - elevmateriale

PRIMÆRT materiale
Byg Bæredygtigt - lærervejledning

PRIMÆRT materiale
casemateriale om bæredygtige boligbyggeri, som udvikles sammen med Vestergaard Konstruktion.

Tilmelding

Kontakt formidler, Dan Skovgaard, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet.

Tlf.nr. 54338945
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding