Gratis

Æblemostmatematik

Beskrivelse

Hvor mange kg. æbler skal vi plukke for at få en liter æblemost?

Det er dagens store spørgsmål. En dag hvor ord som liter, kg, mængde, halve og kvarte kommer i spil.

Der plukkes æbler, vejes, der mostes og regnes, og så skal der drikkes.

Aktiviteter

Vi går på æblerov i haven, undersøger træerne og frugterne, snakker om bier og blomster, plukker æbler og tager dem med til mosteriet på Naturskolen.

Vi lærer, bruger og anvender matematiske begreber, mens vi sammen vasker, skærer, rasper og moster æblerne.

Vi drøfter hjemmeproduktion og madspil.

Det store matematiske regnestykke, hvor vi vejer, måler og regner på hvormange kg æbler, der skal til en liter æblemost, klarer vi i fællesskab.

Mosten drikker vi til madpakkerne.

Hvis der ikke er nok æbler på Naturskolen, får I besked om at tage et par poser æbler med hjemmefra - gerne fra børnenes haver - også nedfaldsæbler.

Forberedelse

Tag en snak på klassen, om hvor vores mad kommer fra og om biernes betydning for bestøvning af æbleblomsten.

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Orientér jer desuden på En god dag på Naturskolen

Efterbehandling

I kan få æblepulp med hjem til at lave æblekage eller æblepandekager.

Hvis der er most tilbage, kan I lave æblesuppe af det derhjemme på klassen.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne:
- får en grundlæggende viden om æblet, og hvordan man laver most.
- anvender matematiske begreber i arbejdet med æblet og most.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi, efter 2. klasse -  Der arbejdes med kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. Med særligt fokus på 'organismer'

Natur/teknologi, efter 4. klasse -  Der arbejdes med kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Med særligt fokus på 'naturen lokalt og globalt'.

Matematik
-
Der arbejdes med kompetenceområderne 'matematiske kompetencer', hvor eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Med særligt fokus på 'problemhandling'.
- Der arbejdes med kompetenceområderne 'tal og algebra', hvor eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal. Med særligt fokus på 'tal' og 'regnestrategier'.

Sted
Naturskolen i Viborg Kommune
Ravnsbjergvej 71
8800 Viborg
Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale:
Find tilrettelagt forløb i Meebook ved at søge på "KLC Viborg 018" i Share It.
Søg fra alle institutioner.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Du booker dette forløb nedenfor. Det er kun muligt at booke forløbet på de udvalgte datoer og tidspunkter.

Tilmelding