Bor nisserne i skoven? Vi leder efter tegn og spor fra nisserne.
NÆVN IKKE NISSER FOR BØRNENE.
Vi mødes, evt i Jægerhytten og synger ”I en skov en hytte lå.” Mens vi snakker om haren i naturen, får vi den ide, om at der mon er nisser i den skov, som vi befinder os i?
På med hue og vanter løber vi ud i skoven, hvor vi ser ”tegn” på, at der måske har været nogen forbi........
På turen i skoven kan vi skimte nisser og prøver ihærdigt, på alle mulige måder at få dem hen til os.
Samtidig ser vi tegn fra dyrene i skoven, som vi undersøger, og vi snakker om dyrenes evner til at overleve den kolde tid. Og er der ikke noget med at Nissen hjælper dyrene?
Til slut kommer vi tilbage til vores tasker, hvor det er tydeligt, at Nisserne har været og drillet.....
Bevægelse: Forvent en dag med masser af bevægelse
Stikord: Nisser, jagt, dyrenes vinter
Lær sangen "I en skov en hytte lå". Snak om skovens dyr, og om, hvordan de klarer sig om vinteren. MEN nævn IKKE for børnene, at turen handler om at finde nissen.
Hjemme i dagtilbuddet kan I arbejde videre med opdagelser eller dyr, vi har truffet på dagen. Fx kunne I gå på opdagelse på børnehusets legeplads, og se om I kan finde tegn på dyr her, undersøge dem og snakke om dyrenes evner til at overleve den kolde tid. I kan også se, om I kan finde tegn på nisser i jeres dagtilbud...
Børnene oplever skoven og dens beboere om vinteren, her fokuserer vi selvfølgelig mest på Nisser, men selvfølgelig også Nissens trofaste venner - dyrene.
Pædagogiske mål i forhold til den pædagogiske læreplan
Natur udeliv og science - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Jægerhytten i Hjermindskov, Bjerringbro danner den perfekte ramme for turen med Nisser i skoven. Aktiviteten kan dog også foregå på vore andre lokaliteter.
Synge "I en skov en hytte lå" og snak om nisser, bliv eventuelt inspireret af bøger om nisser fx Fjæs og nisserne i skoven, en julekalenderbog
Du booker dette forløb nedenfor.
Er der ingen ledige tider nedenfor, så send en ansøgning via vores hjemmeside.