Kniv, sav og træ – en fælde- og snittedag

17.01.2022

Kom på besøg på Naturskolen, hvor vi sporer os ind på, hvad træ er for noget, og hvad vi kan bruge det til.

Sammen med Naturskolen har I mulighed for at gå i skoven og finde egnede træer til snittepinde. Hvilke træer må vi fælde, og hvilke skal vi lade stå? Vi hjælper hinanden med at finde de helt rigtige. Børnene bruger bøjlesavene to og to til at fælde det antal træer, vi har brug for. Herefter slæber vi dem hjem til Naturskolen, hvor vi saver træerne op i mindre stykker. Vi sætter os omkring bålet. Alle får udleveret en snittekniv, mens vi snakker om, hvordan vi holder kniven og pinden, hvordan vi sidder med kniven, og om, hvordan vi gør når vi skal bevæge os rundt mellem hinanden. Alle snitter efter bedste evne. Til sidst udleveres et snittebevis.

Se mere i forløbsbeskrivelsen