Obligatorisk

PULSÅREt: Sportspraktikdag

Beskrivelse

PULSÅREt: Sportspraktikdag er for alle 5. klasser fra folkeskoler i Viborg Kommune.

Dagen er en del af et samlet koncept for samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger, der skal sikre at alle elever får adgang til et bredt spekter af 10 forskelligartede lokale idrætsforeninger gennem skoletiden.

De 10 forskellige idrætter organiseres på hver sin årgang og uge i et samlet årshjul.

Aktiviteter

Dagen er delt op i 4 moduler á 50 minutter, hvor den enkelte klasse skal dyrke 4 forskellige tildelte aktiviteter.

Det er en anderledes skoledag, hvor motion er i højsædet samtidig med at klasserne får mulighed for at opleve det sammenhold som foreningsidræt bl.a. giver.  

Målet med Sportspraktikdagen er at inspirere eleverne til et aktivt fritidsliv, og vise at der er en idræt for alle. Samtidigt får idrætsforeninger fra hele kommunen mulighed for at vise deres aktivitet frem, og give den et personligt præg, fordi de frivillige til Sportspraktikdagen er de samme som eleverne kan møde i idrætsforeningerne efter endt Sportspraktikdag.

Forberedelse

Det er en god idé at forberede eleverne på hvilke aktiviteter de skal deltage i, samt at tale om de mange forskellige muligheder der er, for at dyrke idræt.

Inden Sportspraktikdagen får læreren tilsendt en info seddel, som tilrettes og udleveres til eleverne.

Efterbehandling

Den efterfølgende undervisning hjemme på skolen kan gøre eleverne opmærksomme på muligheder i organiseret og selvorganiseret idræt generelt og specifikt i lokalområdet, herunder lokale idrætsforeninger.

Eleverne kan lære, hvordan man skaber kontakt til foreninger og kan få tilladelse til at benytte faciliteter mv. Undervisningen skal stimulere elevernes åbenhed i forhold til andre idrætslige udfordringer, således at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes. Eleverne kan fx afprøve en af lokalområdets idrætsgrene hos en lokal forening. Find muligheder for samarbejde med idrætsforeninger i kommunen på KLC Viborg. Er der nogle relevante muligheder for klassen? 

Formål

Formålet med dagen er at præsentere eleverne for mange forskellige idrætstilbud, som de unge kan benytte sig af i deres fritid – der er en idræt for alle. 
Derudover kan lærere finde inspiration til undervisningen igennem det differentierede udvalg af idrætsaktiviteter.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Idræt - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'idrætskultur og relationer' hvor eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Med særligt fokus på 'idrætten i samfundet'.

Sted
Stadionområdet
Stadion allé
8800 Viborg

Stadionområdet: Mødested BioCirc Arena, hal 1. 

Tilmelding

Tilmelding foretages kun her.

Tjek at du modtager en bekræftelse efterfølgende, da tilmelding ellers ikke er gået igennem. 

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
10.03.2025