Gratis

Kom tæt på dyrene, for de mindste

Beskrivelse

Kan du hoppe som en frø eller gemme dig som en mus? 
Oplev musen pile ud mellem dine ben, mærk spændingen, når frøen hopper lige imod dig eller se, hvor hurtigt løbebillerne kan løbe væk og gemme sig.

Aktiviteter

Vi samles omkring den hvide voksdug, der er bredt ud på jorden. Her fordyber vi os i forskellige dyr, som naturvejlederen har fundet frem. Vi ser på dyrenes bevægelser, og lader dem komme helt tæt på. Vi efterligner dyrene og prøver at hoppe som en frø, gemme os som en mus, flyve som en sommerfugl eller spise som en snegl. Rundt om dugen synger vi sange om dyrene og lærer om deres levevis.

Det vil være forskelligt, hvilke dyr der er tilgængelige. Fra maj til oktober vil det primært være levende vilde dyr naturvejlederen tager frem. I vintermånederne vil det være muligt at komme tæt på udstoppede dyr.

Stikord: Sanseoplevelse, nærkontakt, dyr, imitation.

Bevægelse: Forvent en aktivitet med et bevægelsesniveau på middel.

Forberedelse

I kan læse billedbøger om: mus, biller, frøer, tudser mm. Syng sange om dyrene med børnene.

En god dag på Naturskolen

Efterbehandling

Gentag sangene, I har fået udleveret og gå på opdagelse efter flere dyr i haven, på legepladsen, i grøftekanten eller andre gode steder. Hold evt. nogle dyr i et terrarium i kortere tid.

Formål

At de mindste oplever dyr på nært hold.
At de lærer aktuelle arter at kende gennem direkte oplevelse, efterligning, sang og bevægelse.
At styrke fællesskabsfølelsen ved at vi får nære naturoplevelser sammen, samlet omkring en base.

Sted
Naturskolen i Undallslund
Kapt. Undalls vej 1
8800 Viborg

Kun i Undallslund.