Viborg Kommune i bevægelse - en del af Danmarks Motionsuge
Præsentation
Danmarks fem store idrætsorganisationer Danmarks idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), International Sport and Culture Association (ISCA), Dansk Skoleidræt og Dansk Firmaidræt er gået sammen om en fælles vision; at skabe en ny, folkelig tradition - Danmarks Motionsuge.
Danmarks Motionsuge er en landsdækkende motionskampagne, som vi i Viborg Kommune har valgt at være en del af -“Danmarks Motionsuge – Viborg Kommune i bevægelse”.
Danmarks Motionsuge – Viborg Kommune i bevægelse er et bredt samarbejde imellem interne og eksterne aktører, der alle byder ind med en bred vifte af bevægelsesindsatser og -aktiviteter, der sigter mod at vi er mere fysisk aktive og dyrker fællesskabet.
I uge 41 ønsker vi at sætte fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i hele Viborg Kommune.