Gratis

Børnehavebørn besøger plejehjem

Beskrivelse

Børnehavebørn besøger det lokale plejecenter. Plejecentrene er en del af lokalsamfundet. Måske bor nogle af børnenes bedsteforældre på et plejehjem i Viborg Kommune. I den forbindelse kan det være oplagt at tage kontakt til et af børnenes bedsteforældre i forbindelse med et plejehjemsbesøg. Et forløb kan bygges op over to besøg. Ved det første besøg besøger en lille gruppe børnehavebørn en af plejecentrets beboere, meget gerne en bedstemor eller bedstefar. Ved det andet besøg møder børnehavebørn og ældre hinanden i plejecentrets fællesareal til fælles leg og læring. Her kan de ældre og børn fx spille spil sammen eller beboerne kan læse for børnene. I kan aftale flere besøg, hvis I har yderligere ideer til at udvikle fælles aktiviteter. 

Forberedelse

Samtale med børnene om de kender ældre mennesker. Børnene skal vide, at ældre mennesker nogle gange hører dårligt og ikke ser godt. Ligesom de mange gange også går dårligt. Nogle ældre mennesker er også sengeliggende eller sidder i kørestol.

Pædagogen forbereder en sang eller andet, som børnene skal vise frem til plejehjemsbeboeren. Pædagogen kontakter plejehjemmet, som børnehavegruppen skal besøge og aftale tidspunkt og indhold for besøget.

Efterbehandling

Efter besøget snakker pædagogerne med børnene om, hvad de lærte om ældre mennesker, og om de efter andet besøg har lyst til at besøge plejehjemmet igen, og om de har forslag til, hvad de vil lave sammen med de ældre.

Få mere inspiration - se under Inspirationsmateriale.

Formål

Indblik i livsformer: Børnene skal få indblik i, hvordan ældre menneskers liv er nu på et plejehjem og deres tidligere liv igennem samtale og spørgsmål.

Eksempler fra den pædagogiske læreplan
Alsidig personlig udvikling - Barnets erfaringsverden udvider sig gradvist samt dets deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.
Kommunikation og sprog - Det pædagogiske personale kan fx gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Læringsmiljøet skal understøtte, at børnene opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, som kan anvendes i sociale fællesskaber. 

Inspirationsmateriale

TV midt fortæller om, hvordan det går, når en børnehave flytter ind i plejehjemmets kælder. 

Ideer til samarbejde med plejehjem - sådan kommer du i gang.

Tilmelding

Kontakt plejehjem i jeres lokalområde. Se liste over plejecentre i Viborg Kommune.

Tilmelding