Gratis

Naturmaterialet træ

Beskrivelse

DaVeCo arbejder med træfiner og har fokus på bæredygtig produktion. I forløbet er der mulighed for at kæde et virksomhedsbesøg sammen med praktisk/kreativt arbejde med træ hjemme på skolen.

Aktiviteter

Under et besøg hos DaVeCo vil I blive vist rundt på virksomheden, hvor I bliver introduceret til virksomhedens produkter: forskellige typer træfinér. I bliver præsenteret for en række forskellige trætyper og deres anvendelsesmuligheder. Eleverne lærer om, hvordan oprindelsesland, vækstbetingelser og jordbundsforhold kan være med til at påvirke træets kvalitet.

Under besøget kan I høre om, hvorfor bæredygtighed er en kerneværdi hos DaVeCo, og hvordan DaVeCo sikrer, at de kun anvender bæredygtigt træ i deres produktion.

I vil møde medarbejderne og høre om, hvad det kræver at arbejde inden for træindustrien.

I kan få små trærester fra produktionen med hjem brug i undervisningen.

Forberedelse

Eleverne skal have kendskab til begrebet biodiversitet og viden om bæredygtigt skovbrug. Eleverne bør også have kendskab til, hvad træfinér er, og hvad det vil sige at finére noget.

I kan også hente inspiration hos Skoven i Skolen, Genplant Planeten

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde med de udleverede finérrester. I kan lade eleverne arbejde med at lave deres egen finércollage, så de på håndværksdelen prøver at arbejde med finéring, mens de samtidig også arbejder kreativt med motiv.

Formål

At eleverne bliver bevidste om, hvordan man anvender naturmaterialer i produktionen på bæredygtig vis.

At eleverne erfarer, at der findes mange forskellige typer træ, som har mange forskellige egenskaber.

Eksemler fra Fælles Mål
Natur og teknologi Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb
Billedkunst Eleven kan fremstille billeder i flere lag.

Sted
DaVeCo
Industrivej 23
8800 Viborg
Undervisningsmateriale

UU Viborg har udviklet materiale, som kan benyttes som supplement til forløb i samarbejde med virksomheder. Et materiale som understøtter Uddannelse og Job undervisningen.

Tilmelding