Oplev de underjordiske gruber, og det de gemmer på. Mulighed for overnatning sammen med flagermus
På en guidet tur kan eleverne høre om flagermus, trolde og hekse og overtro. De kan også få den medrivende historie om landevejsrøveren Jens Langkniv. De vil opleve de lavloftede og labyrintiske minegange, der står, som da de blev lavet for 1000 år siden. Det er også muligt at høre om undergrundens opbygning og områdets opståen samt minegangenes tilblivelse.
Eleverne har adgang til den omkringliggende skov, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen og fx artsbestemme forskellige sjældne botaniske arter. Bogstavstroldejagt i Dybdalskoven
Eleverne kan gå på opdagelse i minegangene og efterfølgende skitsere dem efter hukommelsen.
Efter aftale er det muligt at lave mad eller snobrød over bål.
Afhængigt af fokus, fag og klassetrin kan klassen med fordel have arbejdet med eksempelvis: tiden omkring Chr. IX, flagermus og deres levevis, kristendommens indførsel i Danmark, ressourcer, sanser, naturområder, jordklodens forandring, geologisk udvikling, naturgrundlag og levevilkår, demografi og erhverv.
Afhænger af, hvilke emner der arbejdes med i klassen.