Snapsting for Børn 2017

16.04.2017

Så er det nu, der er mulighed for at vælge hvilke aktiviteter, man vil tilmelde sig i uge 25, hvor der igen er Snapsting for Børn. For børnehaver og 0. - 6. klasse.

Mandag til torsdag i uge 25 fra kl. 9.00 til kl. 14.00 kommer Borgvold igen i år til at summe af legende og lærende børn. Hver morgen begynder med en fælles morgenssang. Så er vi i gang! Dernæst er der workshops (med tilmelding) for skoler og børnehaver rundt om i parken, og der vil også være enkelte tilbud uden tilmelding, som er åbne for alle. 

Torsdag formiddag er der skruet lidt ned for mængden af tilbud til skoler og børnehaver. Til gengæld er der fra kl. 9.00 til kl. 12.00 fuld fokus på de 0-3 årige på "Snubledagen". Her er både private, dagplejere og daginstitutioner velkomne.

OBS Tilmelding

Vær opmærksom på, at i år er det IKKE først til mølle, som tidligere år. Man ønsker og prioriterer og så giver vi besked om hvilke workshops, man er kommet med på og hvornår.

Daginstitutioner og skoler skal tilmelde sig workshops. Herudover er der walkin-aktiviteter, som man bare kan deltage i uden tilmelding.

Børn fra 0-3 år deltager om torsdagen på Snubledag uden tilmelding.

 

Se tilbuddene her: http://snapsting.dk/Boern