Kampagnekontoret – et rollespil om det amerikanske præsidentvalg
Kampagnekontoret er en workshop på Viborg Gymnasium, hvor vi vil simulere valgkampen i det amerikanske præsidentvalg.
Der vil være mulighed for at opleve, hvordan en valgkamp i USA fungerer. I vil få lov til at planlægge og udføre strategier, analysere vælgernes fokuspunkter, lave politiske reklamer og debattere centrale emner i valgkampen.
Eleverne i jeres klasse vil få forskellige roller som f.eks. politiske strateger, vælgeranalytikere, kampagneledere, spindoktorer og reklametegnere, og de vil kappes om at lave den bedste kampagne for deres præsidentkandidat i en intens atmosfære, hvor viden om samfundsfag og USA skal bruges i praksis.
Workshoppen ledes af vores samfundsfagslærere, som undervejs guider jer gennem spillet og præsenterer nye faglige dilemmaer.
I klasserne kan der på forhånd arbejdes med DRs Explainer om tilstanden i det amerikanske demokrati og Altingets artikel om det politiske system i USA.
I perioden efter forløbet vil det være oplagt for læreren at følge udviklingen i den amerikanske valgkamp og drøfte resultatet i en fornyet diskussion, når resultatet foreligger.
For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Eleverne får indblik i og reflekterer over demokratiers styrker og udfordringer, og hvilke samfundskræfter, der kan understøtte og fastholde demokratiet. Desuden fokuseres på risikoen for og årsager til polarisering.
Eksempler fra Fælles Mål:
Samfundsfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'politik', hvor eleverne kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Med særligt fokus på 'demokrati', 'politiske partier og ideologier' og 'medier og politik'.
Der er cykelafstand for de fleste byskoler, og bus nr. 1, 2, 62, 722 og 750 standser tæt på Viborg Gymnasium.
Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær til at oprette Erhvervsrejsekort og at booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.
PRIMÆRT materiale
PRIMÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
...forløbet offentliggøres i løbet af juni '24...
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Tilmelding foregår via Viborg Gymnasiums hovedmail.