Book online

GS24 Biodiversitet i Klostermarken

Beskrivelse

Hvad er biodiversitet? 
Kan man ved at pleje naturen få flere gode planter? 
Hvad hedder planten og er den god?

Få svar på disse spørgsmål ved at besøge forsøgsfelterne i Klostermarken sammen med en naturvejleder fra Naturskolen.

Forløbet er tiltænkt 2 klasser, der bytter undervejs. Én booking svarer til én klasse.

Forløbet forholder sig til temaerne klimatilpasning og menneskets samspil med naturen som en del af Grønne Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Forløbet består både af oplæg, undersøgelse og øvelser.

Vi mødes på Klostermarken 3 - P-pladsen ved Klostermarken

Dagsprogrammet ser ud som følger:

  • Oplæg med introduktion til dagens opgaver og program ved naturvejlederen
  • Ved 2 klasser deles vi op og bytter halvvejs i forløbet, hvor det ene hold på egen hånd, skal lave mini-bioblitz på udvalgte lokationer ved klostermarken
  • Andet hold går til de 15 forsøgsfelter á 100 m2 på Klostermarken. Undervejs orienterer Naturvejlederen om baggrund, anlæg og plejen af felterne, udviklingen på Klostermarken - træopvækst, rydning, bisp Gunners gård, opstemning af søerne, Margrethes høj.
  • Ca. 30 minutters undersøgelse på et af forsøgsfelterne, hvor vi finder så mange forskellige planter, vi kan. Derefter undersøger vi hvor mange forskellige planter vi mon kan finde på de andre forsøgsfelter? Er der forskel på arealerne og de planter der gror? Er der særligt gode planter? Hvilke dyr findes der?
  • Fælles opsamling og tak, for nu.

Hele forløbet varer omkring 4 timer.

Bagefter er I velkomne til at blive i Klostermarken og fortsætte jeres undersøgelser eller bruge tid på leg og andre aktiviteter, for eksempel.

  • søge fauna, sommerfugle og markfirben m. fl.
  • tage Dronningerunden på klostermarken 3,2 km, Asmildturen 7,6 km
Forberedelse

Det er godt at kende følgende ord/begreber: Biodiversitet, hjemmehørende arter, invasiv, værtsplanter, fødeplanter, DMU Naturkvalitets-score på skalaen -1 til +7, pollen, nektar m.v.

Tal på forhånd om, hvad Klostermarkens forsøgsfelter er (se PRIMÆRT materiale under 'undervisningsmateriale) og dan jer hypoteser om, hvad I kommer til at finde i hvilke felter.

Se desuden HedeDanmarks projekt om biodiversitetsparken (også som PRIMÆRT materiale) - Naturplejestrategier på Klostermarken i Viborg - evaluering af forsøgsfelter 2021, udarbejdet af Natland.

Lad eleverne downloade app'en iNaturalist på telefonen. 
 

Vi skal være ude, så det er vigtigt at have tøj på efter vejret.
Der er ingen toiletter i nærheden, så det er vigtigt at have tisset af.
 

Brug 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

Tænk desuden i muligheder for grøn transport: Vælg gerne cyklen, gå eller tag offentlig transport hvor, billetterne også refunderes af Transportpuljen.

Efterbehandling

Tal om, hvor meget natur eleverne har i deres egen have, og hvordan man kan skabe mere plads til naturen?

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration til forskellige vinkler på temaerne klimatilpasning og menneskets samspil med naturen under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med dette forløb er at undersøge biodiversiteten på arealer, som har haft forskellige vilkår, og lære arealernes planter bedre at kende.
I oplægget får vi blandt andet en snak om, hvorfor mennesker kan have forskellige interesser i deres arbejde med/mod naturen.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Med særligt fokus på 'natur og miljø'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Med særligt fokus på 'natur og miljø'.

Biologi
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Med særligt fokus på 'undersøgelse i naturfag'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Med særligt fokus på 'perspektivering'.

Sted
Klostermarken
Klostermarken 3
8800 Viborg

Vi mødes på parkeringspladsen, klostermarken 3, hvor vi starter dagen program

Der er ca. 3 km. at cykle fra Banegårdspladsen, og bus nr. 2, 62, 750 og 751 standser tæt på Klostermarken.

Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.

Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale: Klostermarkens forsøgsfelter

PRIMÆRT materiale: Skema til elevundersøgelse

PRIMÆRT materiale: Oversigt over planter

SEKUNDÆRT  materiale

 

SEKUNDÆRT materiale

Tilmelding

Kontakt naturvejleder Dan Skov Nielsen, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet.

Én booking svarer til én klasse.

Tlf.nr. 93598082
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding