Fuldt booket

GS24 Skovrejsning

Beskrivelse

Kom og vær med til at plante en helt ny skov fra bunden!

Skoven er rum for fordybelse, leg og rekreative aktiviteter. Derudover rummer skoven et potentiale i bekæmpelse af den klima- og diversitetskrise, som vi befinder os i.
Over halvdelen af danske plante- og dyrearter er knyttet til skoven, hvilket inkluderer mange truede dyrearter.
Skove med forskellige træarter og med både unge, gamle og døde træer giver grobund for størst mulig variation i plante- og dyrelivet og dermed den højeste biodiversitet.
Skovene vi planter vil bidrage til:

• Oplagring af CO2 og modvirkning af global opvarmning.
• Sikre rent drikkevand når der plantes over vigtige grundvandsmagasiner.
• Mere natur og øget biodiversitet.
• Skabelse af nye rekreative områder.

Afhængigt af hvilke klassetrin tilpasses forløbet til børnenes kompetencer og udviklingsniveau.

Forløbet forholder sig til temaerne klimatilpasning, menneskets samspil med naturen og erhverv som en del af Grønne Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Vi skal plante træer, og alle eleverne får mulighed for at være med til at plante flere træer.

Aktiviten faciliteres af medarbejdere fra S. Vestergaard, der vil give en kort introduktion til aktiviteten, hvor vi belyser emner som biodiversitet, skovrejsning, CO2 og drivhuseffekten.
Eleverne vil blive opdelt i grupper, der tildeles et område, de er ansvarlige for at beplante. Hver gruppe har en voksen fra S. Vestergaard tilknyttet til at demonstrere, igangsætte og assistere eleverne.

Efter endt aktivitet vil vi afholde en fælles opsamling, hvor vi tager nogle billeder af de plantede træer samt af eleverne. 

Der vil være fokus på problemstillinger som afskovning, global opvarmning og biodiversitetskrisen. Dertil åbner vi op for en dialog om de nødvendige indsatser, herunder skovrejsning, skovfredning, genbrug samt reduktion af ressourceforbrug.

Program:

  • Ankomst
  • Introduktion
  • Opdeling i grupper og fordeling på område 
  • Træplantning
  • Fælles omsamling og foto af træer og elever 
  • Tak for i dag 
Forberedelse

Det er essentielt, at eleverne har en grundlæggende forståelse for begreber som skovrejsning, biodiversitet og drivhusgaseffekten/global opvarmning.
Materiale til forberedelsen findens som PRIMÆRT materiale under 'undervisningsmateriale'.

Vi vil meget gerne have lov til at tage billeder og kortfilm under forløbet. Billederne vil ikke fokusere på den enkelte elev, men på selve processen og interaktioner osv. Derfor beder vi underviserne om at indsamle fototilladelser fra forældre på forhånd eller på anden vis dokumentere, hvilke elever der må indgå som en del af fotomaterialer til anvendelse på f.eks. hjemmeside eller LinkedIn. En skabelon til fototilladelser kan fremsendes af Vestergaard, hvis underviseren ønsker.

Brug 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.Tænk desuden i muligheder for grøn transport: Vælg gerne cyklen, gå eller tag offentlig transport hvor, billetterne også refunderes af Transportpuljen.

Efterbehandling

Efterbehandlingen afhænger af klassetrinnet. Efterbehandlingen kan med fordel foregå i klasselokalet efter besøget.

Indskoling:
For indskolingen vil efterbehandlingen bestå af et kreativt projekt, hvor eleverne illustrerer, hvordan de tror, skoven vil se ud om 10 år.
Her får eleverne mulighed for at reflektere over, hvordan naturen udvikler sig over tid, samt hvilke dyr, der muligvis vil flytte ind i den nye skov. Derfor skal eleverne tegne en tegning hver især, der illustrerer den fremtidige skov, de lige har plantet og de kommende indflyttere. Dette giver forhåbentligt anledning til en god dialog om biodiversitet og naturlige habitater for dyr.

Mellemtrin:
På mellemtrinnet vil eleverne skulle reflektere over den langsigtede effekt af skovrejsningen.
Til dette udarbejder vi nogle spørgsmål til en lille summe-øvelse, der enten kan foregå i plenum, i mindre grupper eller på tomandshånd. Spørgsmålene vil centreres om emner som CO2-udledning, drivhusgaseffekten og biodiversitet, samt hvilken betydning skovrejsning har for disse emner.
Dette kan ligeledes suppleres af en illustration eller planche, hvis underviseren vurderer det som værende relevant. 

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration til forskellige vinkler på temaerne klimatilpasning, menneskets samspil med naturen og erhvervsliv under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med dagen er at bidrage til skovrejsning samt at eleverne opnår forståelse for relevante problemstillinger inden for miljø og klima - og tilhørende løsninger.

Formålet med forløbet er, at eleverne:

  • kommer ud af klasselokalerne og ud i naturen
  • får praksisnær erfaring med skovrejsning ved at plante træer
  • opnår kendskab til vigtigheden af naturlige habitater for skovens dyr
  • opnår viden om CO2-udledning, global opvarmning og biodiversitet

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi, efter 2. klasse. 
Der arbejdes indenfor kompetenceområdet "perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Med særligt fokus på 'perspektivering i naturfag'.

- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'modelling', hvor eleven kan anvende naturtro modeller. Med særligt fokus på 'modellering i naturfag'.
 

Natur/teknologi, efter 4. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster. Med særligt fokus på 'naturen lokalt og globalt'.

Natur/teknologi, efter 6. klasse 
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Med særligt fokus på 'jordklodens forandringer'.

Sted
xx
xx
8831 Løgstrup

Den ekstakte lokation kommer 

Undervisningsmateriale
Tilmelding

Kontakt tovholder, Louise Kristine Johansen, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet. Passer forløbet jer godt, men tidspunktet dårligt, skal I booke forløbet og efterfølgende tage kontakt til Louise for at finde den dag, der passer jer begge. 

Tlf.nr. 32676718 / 32676718
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding