Book online

GS24 Grøn Kunst

Beskrivelse

Dette forløb er for 2 klasser på din skole eller flere klasser, hvis det er mindre klasser evt. for børn med særlige behov. Forløbet giver mulihed for at arbejde med en professionel kunstner om at kæde bæredygtighed og kunst sammen en dag på din skole.

I samarbejde med skulptør og maler Susanne Ahrenkiel kommer I til at arbejde med kreative processer, som har bæredygtighed i fokus. 

Susanne kommer som kreativ tovholder/ inspirator og er med i processerne og tænker med lærerne og tager fat sammen med børn og voksne.

Forløbet forholder sig til temaet forbrug som en del af Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Susanne har mange og gode erfaringer med at arbejde med store grupper af børn og voksne. Har I en idé og brug for en kreativ sparringspartner til at tænke materialer, form, tilgang, midler, resultat, fremvisning, så vil hun gerne være Grøn Sammen med jer.

Susanne kommer og er med, når der skal arbejdes med emnet og giver faglig sparring.
Hun er inspirator såvel som kreativ tovholder gennem hele forløbet.

Forløbet kan også tænkes som et tværfagligt forløb - aftal nærmere med Susanne.

Forberedelse

Før forløbet skal I have aftalt med Susanne, hvad der skal arbejdes med, og sørge for at have materialerne hjemme på skolen. Der afholdes et fælles planlægningsmøde forud for uge 36 og 37.

Brug 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

 

Efterbehandling

Efter forløbet, kan I lave en udstilling, som viser, hvad I har arbejdet med.

I kan også arbejde med, hvordan det, I har lært under forløbet, kunne implemeteres hjemme hos eleverne.

Eller måske har I skabt et værk, som udstilles på Grønnes Sammens festival fredag eller lørdag i uge 37. 

Unervisningsforløbet kan stå for sig selv, men også samtænkes med andre forløb.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med forløbet er at få en bevidsthed om, at bæredygtighed også handler om, hvordan vi producere ting, og hvordan vi tænker om vores samfund.
Hvordan kan vi være i verden uden at forbruge og sætte forbrugsspor i verden? 
Kan vi sætte andre spor, som nærer vores nysgerrighed og måske får os til at tænke og handle mere bæredygtigt?

Eksempler fra Fælles mål:
Billedkunst, efter 3. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedfremstilling', hvor eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

Billedkunst, efter 6. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedfremstilling', hvor eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.

Billedkunst som valgfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedfremstilling', hvor eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering.

Tilmelding

Kontakt formidler, Susanne Ahrenkiel, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet.

Bookingne står til mandag i uge 36 og 37 - dagen kan evt justeres efter aftale med Susanne.

Tlf.nr. 3160 0379
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding