Fuldt booket

GS24 Da Fimbulvinteren kom

Hvolrishuse med sne på

Beskrivelse

Årene 536 til 541 var nok den sværeste tid at være menneske i på Jorden. Vulkanudbrud flere steder i verden ændrede klimaet og gjorde livsvilkårene katastrofalt hårde for mennesker og dyr.

Måske startede disse voldsomme begivenheder myten om, da Fenrisulven slugte solen, den lange Fimbulvinter og Ragnarok - Verdens undergang?
 

Forløbet rummer to klasser fra samme skole. Én booking svarer derfor til to klasser.

Forløbet forholder sig til temaerne forbrug og menneskets samspil med naturen som en del af Grønnes Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Vi dykker ned i de klimatiske begivenheder, som skabte myten om Fimbulvinteren. Vi ser på livsvilkårene for jernaldermenneskene og hører om de ofringer, de foretog for at formilde de vrede guder.

Vi ser på, hvordan landskabet forandrede sig, hvordan menneskene tilpassede sig de barske vilkår, og hvordan man får oplysninger fra naturen om klimaet i jernalderen og nu.

Jernalderens håndværkere var helt afhængige af naturens ressourcer, bl.a. til jernudvinding, som vi også skal høre lidt om. Allerede dengang ændrede menneskene det landskab, de levede i.
Eleverne skal også selv prøve et eller flere af jernalderens håndværk.

Samtidig skal naturen og sporene efter jernalderens mennesker på Hvolris udforskes.

Hvis tiden tillllader det, hilser vi også på vores får og geder.

Forløbet finder sted ved hovedbygningen og ude i bakkerne på Hvolris. I hovedbygningen kan eleverne kan se Hvolris’ udstilling og handle i museumsbutikken.

Hvolris stiller med en vejleder, som fortæller, styrer slagets gang og bistår ved håndværk. Hvolris arrangerer et eller flere håndværk, der arbejdes med den pågældende dag.
Lærerne hjælper til med at varetage en eller flere aktiviteter. 

Eleverne får IKKE jernaldertøj på ved dette forløb.

Forberedelse

Ved ankomsten får børnene at vide, hvordan de skal omgås Hvolris’ dyr, materialer og værktøj for at passe bedst muligt på det hele.

Alle aktiviteter foregår udendørs, så tag fornuftigt fodtøj/tøj på efter vejret.
 

Brug 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

Tænk desuden i muligheder for grøn transport: Vælg gerne cyklen, gå eller tag offentlig transport hvor, billetterne også refunderes.

Efterbehandling

Diskuter på klassen livsvilkårene i 500-tallet kontra vilkårene i dag. 
Lav evt. en planche om dagens aktiviteter.

Forløbet kan indgå i historieforløb om jernalder/oldtid, i natur/teknologi om jordens ressourcer og/eller i håndværk og design om fremstilling af egne brugsgenstande.

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration til forskellige vinkler på temaerne forbrug og menneskets samspil med naturen under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om
- naturen og landskabet i yngre jernalder og klimaforandringerne der
- udnyttelsen af naturens ressourcer til håndværk
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Historie, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Med særligt fokus på 'livsgrundlag og produktion'.

Historie, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Med særligt fokus på 'kronologi, brud og kontinuitet'.

Håndværk og design
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'håndværk - forarbejdning', hvor eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'håndværk - materialer', hvor eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Natur/teknologi, efter 4. klasse - Der arbejdes indernfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster. Med særligt forkus på 'teknologi og ressourcer'.

Natur/teknologi, efter 6. klasse - Der arbejdes indernfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Med særligt forkus på 'teknologi og ressourcer'.

Sted
Hvolris Jernalderlandsby
Herredsvejen 135
9632 Møldrup

Har man mod på at tage cykelturen med klassen, er der ca 5,5 km. fra Mødrup, ca. 6,5 km. fra Løvel og ca. 9 km. fra Skals og Brattingsborg Skolen.
Bus nr. 61 standser ca. 1 km. fra Hvolris Jernalderlandsby.

Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.

Tilmelding

Kontakt formidler hos Hvolris Jernalderlandsby, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet.

NB! Én billet svarer til to klasser.

Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding