Book online

GS24 Besøg genbrugspladserne hos Revas

Beskrivelse

Har I lyst til at lære mere om, hvordan vi passer bedre på vores skønne natur?

SÅ KAN I GODT GLÆDE JER til at se, hvordan vi sorterer affald i Viborg Kommune.
I kommer til at høre om, hvor affaldet havner og bliver genanvendt, samt at få et indblik i, hvor meget affald vi i Viborg Kommune smider ud.

Forløbet forholder sig til temaerne forbrug og affald som en del af Grønne Sammens tematikker og Viborg Kommunes klimaplan.

Aktiviteter

Efter ankomst er der en kort velkomst og et lille oplæg, hvor I får en introduktion til emnet og sikkerheden på pladsen og bliver iført gule veste.
Herefter begynder rundvisning på pladsen, hvor de mange opsamlinger præsenteres.
Når I har været pladsen rundt, vil der være tid til at sortere jeres medbragte affald.
Til sidst vil vi tage en tur rundt ’omme bagved’, og se hvor skraldebilerne læsser alt vores affald af.

Forberedelse

Indsamle og medbring affald, som I kan sortere efter rundvisningen. HUSK ikke medbring rest – og madaffald.

Forbered gerne nogle spørgsmål til rundvisningen, som kan stilles undervejs. F.eks. hvordan de forskellige materialer genanvendes, hvad det bliver til, eller hvordan det skal sorteres. Det kan også være spørgsmål til medarbejdernes hverdag.

Sikkerhed: Revas er en arbejdsplads, hvor der kører store maskiner og store lastbiler fra forskellige vognmænd, så vi har brug for, at lærerne hjælper med at overholde sikkerheden. Det er derfor, I skal iføre jer de gule sikkerhedsveste.
Derfor bedes både voksne og børn om at orientere sig i folderen ”velkommen til rundvisning på Revas’ – se under ’undervisningsmaterialer’.

Brug 20 råd til en grønnere hverdag fra Viborg Kommunes klimaplan som afsæt til samtale om og/eller arbejde med de temaer, der er relevante for forløbet.

Tænk desuden i muligheder for grøn transport: Vælg gerne cyklen, gå eller tag offentlig transport hvor, billetterne også refunderes.

Efterbehandling

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I enten skal i gang med, midt i eller har afsluttet.

Find inspiration til forskellige vinkler på temaerne forbrug og affald under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at styrke elevernes kendskab til ressourcer i affaldet, miljøet og hvordan vi passer på og bevarer naturen.

Fra Fælles Mål supplerer aktiviteten kompetenceområdet Perspektivering inden for naturfagene, samt Teknologi og Ressourcer hos de mindste elever og Naturgrundlag hos de ældste.

 

Eksempler fra Fælles Mål

Natur/teknologi, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Med særligt fokus på 'teknologi og ressourcer'.

Natur/teknologi, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Med særligt fokus på 'teknologi og ressourcer'.

Uddannelse og job, efter 3. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv', hvor eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer.

Uddannelse og job, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv', hvor eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv.

Sted
Revas - Viborg Genbrugsstation
Kirkebækvej 136
8800 Viborg

Der er ca. 5 km. at cykle fra Viborg midtby og bus nr. 740 kører forbi Viborg Genbrugsstation.

Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.

 

Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale
Velkommen til rundvisning på Revas

SEKUNDÆRT materiale

SEKUNDÆRT materiale
Professor Skrald og Skrotrootterne - et undervisningsmateriale

Tilmelding

Kontakt REVAS, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
Book forløbet nederst på siden i tilmeldingsmodulet (forløbet står til booking kl. 9:00, men kontakt eventuelt formidler for at høre om muligheden for at tilrette tider efter bustider).

Tlf.nr. 87 25 55 30
Tilmeldingsfrist
19.06.2024
Tilmelding