Nyhed

Golf i skolen – Driving is funny (Karup)

Beskrivelse

For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes eleverne her på lige vilkår til en fælles oplevelse.

Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Man er sin egen dommer, og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.

Aktiviteter

I Golfklubben vil I møde nogle af vores erfarne spillere, som vil føre jer trygt igennem dagens program.  

Programmet kunne se sådan ud: 

  • Velkommen i golfklubben og introduktion til dagen 
  • Driving – lær at slå højt, lavt, langt, kort og præcist. 
  • Putting – lær at få bolden i hul 
  • Par 3 bane – få den fulde oplevelse af golfspillet. 
  • Tak for i dag 

Læreren må gerne være deltagende sammen med eleverne, men skal også ha øje for elevernes opførsel mv.

Forberedelse

Som forberedende aktiviteter kunne små lege og småspil fra folderen 'Golf i Skolen' afprøves inden besøget i golfklubben.  Se under 'undervisningsmaterialer'.

Besøget kunne indgå som et del af et forløb om Kaosspil og fairplay  

Desuden findes en golf-ordbog og introduktion til etikette på banen i folderne fra Dansk Golf Union - vedhæftet under 'undervisningsmaterialer'.

Efterbehandling

Eleverne vil i golfforløbet arbejde en del med kropskontrol, koordination og kropsbevidsthed. Der kan arbejdes videre med golf i skolen og disse elementer. Lån evt. udstyr på Mit CFU, hvor en golftaske inderholder 21 forskellige golfjern, øvelsesbolde og markeringsringe, der gør det muligt, at arbejde videre med den grundlæggene teknik i golfspillet. 

Formål

Formålet med golf-forløbet er, at eleverne får en fornemmelse af spillet og prøver kræfter med alle elementerne (driving, putting, fairplay mv.). 
 

Eksempler fra Fælles Mål

Idræt, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg.

Idræt, efter 5. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis.

Idræt, efter 7. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter.

Idræt, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'alsidig idrætsudøvelse', hvor eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis.

Sted
Karup Å Golfklub
Hessellundvej 10
7470 Karup J

Hessellundvej 10, 7470 Karup J

Undervisningsmateriale

Golfteknik, slagtræning, puttetræning, aktiviteter og golfudtryk

Dansk Golf Unions folder: Kom i gang - Golf for begyndere

Dansk Golf Unions folder: Golf - i tegninger og bobler

Tilmelding

Tilmeld jer ved formand for Karup Å golfklub Niels Søe Borup.

 

Tlf.nr. 22562672