OBS: GÆLDER IKKE I GRØNNE SAMMEN UGERNE 36+37
Har I lyst til at lære mere om, hvordan vi passer bedre på vores skønne natur?
SÅ I KAN GODT GLÆDE JER til at komme ud og se, hvordan vi sorterer affald i Viborg Kommune.
I kommer til at høre om, hvor materialerne havner og bliver genanvendt, samt at få et indblik i, hvor meget affald vi i Viborg Kommune smider ud.
I kan vælge at besøge jeres lokale genbrugsstation eller at komme til Viborg genbrugsstation, hvor der er lidt mere at se.
Efter ankomst er der en kort velkomst og et lille oplæg, hvor I får en introduktion til emnet og sikkerheden på
Når I har været pladsen rundt, vil der være tid til at sortere af jeres medbragte affald.
Slutteligt vil vi tage en tur rundt ’omme bagved’, og se hvor skraldebilerne læsser alt vores affald af.
Der er mulighed for en sorteringsleg - kan vi huske hvad vi har hørt om på rundturen.
Lav gerne en indsamling og medbring affald, som I kan sortere efter rundvisningen. HUSK ikke medbring rest – og madaffald.
Forbered gerne nogle spørgsmål til rundvisningen, som kan stilles undervejs. F.eks. hvordan de forskellige materialer genanvendes, hvad det bliver til, eller hvordan det skal sorteres. Det kan også være spørgsmål til medarbejdernes hverdag.
Sikkerhed: Revas er en arbejdsplads, hvor der kører store maskiner og store lastbiler fra forskellige vognmænd, så vi har brug for, at lærerne hjælper med at overholde sikkerheden. Det er derfor, I skal iføre jer de grønne naturhelte veste.
Derfor bedes både voksne og børn om at orientere sig i folderen ”velkommen til rundvisning på Revas’ – se under ’undervisningsmaterialer’.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I enten skal i gang med, midt i eller har afsluttet.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.
Formålet med forløbet er, at styrke elevernes kendskab til ressourcer i affaldet, miljøet og hvordan vi passer på og bevarer naturen.
Fra Fælles Mål supplerer aktiviteten kompetenceområdet Perspektivering inden for naturfagene, samt Teknologi og Ressourcer hos de mindste elever og Naturgrundlag hos de ældste.
Eksempler fra Fælles Mål
Natur/teknologi, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Med særligt fokus på 'teknologi og ressoucer'.
Natur/teknologi, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Med særligt fokus på 'teknologi og ressoucer'.
Eksempler på fagformål:
Uddannelse og job, efter 3. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv', hvor eleven kan beskrive forskellige typer arbejde ogarbejdsformer.
Uddannelse og job, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'arbejdsliv', hvor eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv.
Bjerringbro genbrugsstation, Gl. Tangevej 1, 8850 Bjerringbro
Karup genrugsstation, Materielvej 3, 7470 Karup
Møldrup genbrugsstation, Erhvervsparken 6, 9632 Møldrup
Stoholm genbrugsstation, Tastumvej 18D, 7850 Stoholm
Viborg genbrugsstation, Kirkebækvej 136, 8800 Viborg
Ørum genbrugsstation, Industrivej 18, Ørum, 8830 Tjele
PRIMÆRT materiale
Velkommen til rundvisning på Revas
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Professor Skrald og Skrotrootterne - et undervisningsmateriale fra COOP
Kontakt formidler, Pernille Neergard, for booking, og hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
I aftaler sammen, hvilken genbrugsstation, klassen gerne vil besøge.