Fuldt booket

Julekoncert med DUO og kæmpe børnekor!

Beskrivelse

ET HELT NYT KORFORLØB FOR 3.-5. KLASSER MED AFSLUTTENDE JULEKONCERT FOR HELE FAMILIEN!

https://underholdningsorkester.dk/familie-julekoncert/

Skal din klasse synge julekoncert for hele familien sammen med 400 andre børn i Tinghallen? Så meld jer til Familie-Julekoncerten med Danmarks Underholdningsorkester - en stemningsfuld og HELT NY fortællekoncert, der tager afsæt i en spændende julehistorie inspireret af H.C. Andersens eventyr, Grantræet. Vi tager nemlig med koncerten også hul på fejringen af vores store eventyrdigter. I 2025 er det nemlig 150 år siden, H.C. Andersen døde.

I samarbejde med Viborg Kommune og Sangkraft Viborg giver orkesteret igen i år skolebørn i 3.-5. klasse mulighed for at medvirke i et lærerigt og sjovt korforløb med afsluttende koncert, hvor korsangen på den enkelte skole styrkes. Der bliver julehits for alle aldre og masser at synge med på! Der er både plads til etablerede skolekor og kor, der samles ad hoc og sværhedsgraden er 1 og 2-stemmige sange. Sangene kan med fordel øves i skolernes obligatoriske musikundervisning, men kan sagtens også være en del af danskundervisningen. Repertoiret for børnekorets vedkommende er 5-6 sange, som de synger med orkestret samt 2 kendte fællessange, hvor alle synger med. Derudover medvirker koret med små replikker og lydeffekter, der understøtter fortællingen.

Sidste år var Tinghallen igen fyldt til randen, da 400 børn fra forskellige skoler i Viborg fyldte scenen med deres skønne sangstemmer og leverede en superjulet koncert med Tim Schou som gæstesolist. I år har vi den glæde at kunne overraske jer med en af vores lokale MGK-elever som solist! Det var en kæmpe oplevelse sidste år – det bliver det helt sikkert igen!

Lad os samle Viborg Kommunes sangglade børn og synge julen ind! Vi glæder os! 

Aktiviteter

Tirsdag d. 17.september kl. 16.00-17.00
Online-introduktion for lærere.
Øvematerialet kan tilgås.

Tirsdag d. 17.september – tirsdag d. 26.november
Forberedelse i egen klasse.
Kan varetages af både musiklærere og andre faglærere. Sangkraft Viborg besøger skolerne og hjælpe med indstuderingen.

Tirsdag d. 26. november kl. 9.00-12.30
Fælles kor-øve-dag for alle medvirkende kor og skoleklasser.
Mødested: TBA

Tirsdag d. 10. december kl. 12-17.30
På koncertdagen møder skolerne ind kl. 11.45 for at øve og holde generalprøve. 
Mødested: Tinghallen

Kl. 16.30: FAMILIE-JULEKONCERT i Tinghallen (ca. 60 minutter). 

Forberedelse

Lærerne introduceres til forløb og sange d. 17.september.
Herefter forbereder lærerne selv med børnene og får efter aftale besøg af Sangkraft Viborgs korinstruktører, der vil hjælpe med indstuderingen.

Tirsdag d. 26. november mødes alle medvirkende børn til en fælles kor-øve-dag. Alle sange synges igennem og kædes sammen med Familie-Julekoncertens fortælling. Koncertens konferencier, Christine Skou fra Danmarks Underholdningsorkester og korinstruktører fra Sangkraft Viborg styrer slagets gang. 

Al undervisningsmateriale leveres af Danmarks Underholdningsorkester og adgang til øvematerialet udleveres 17.september. 

Efterbehandling

Det hele kulminerer, når og et stort veloplagt børnekor samlet til lejligheden fra skoler i hele Viborg mødes til koncertdag d. 10. december med Danmarks Underholdningsorkester i Tinghallen. Det bliver perler fra den danske julesangskat sunget af skønne solister og veloplagte børnestemmer. Der bliver julehits for alle aldre og masser at synge med på! Fortæller og manuskript: Christine Skou.

Formål

Formålet med forløbet er, at styrke det lokale korliv og inspirere til dannelse af nye skolekor og ad hoc kor.
Børnene kommer helt tæt på den professionelle musikverden og får en vigtig rolle, når de skal være med til at formidle musikken og historien til publikum. Det styrker musikforståelsen, musikudøvelsen, stemmedannelsen og den musikalske dannelse. Det bliver en kæmpe oplevelse!

Eksempler fra Fælles Mål:

Musik, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Med særligt fokus på 'sangteknik'.

Musik, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Med særligt fokus på 'sangrepetoire'.

Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.

Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.

Sted
Tinghallen
Tingvej 20
8800 Viborg
Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale
Al undervisningsmateriale leveres af Danmarks Underholdningsorkester og adgang til øvematerialet udleveres efter tilmelding.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Tilmelding med kontaktlærerenes navn, klasse, skole og antal børn og voksne sendes per mail til projektmedarbejder Lisbeth Jagd.

ARRANGEMENTET ER FULDT BOOKET.

Tlf.nr. 87873668
Tilmeldingsfrist
13.09.2024