Skolehave på Asmildkloster Landbrugsskole – jordens bedste klasseværelse
I skolehaven er vejen fra jord til bord og tilbage til jord på skoleskemaet med aktiv, praksisnær og oplevelsesbaseret undervisning.
Skolehaven er et tværfagligt klasselokale under åben himmel, hvor eleverne samles i et fællesskab om haver, natur og mad.
Vi tilbyder 1-dags besøg eller flere besøg, fordelt henover havesæsonen. Hvert besøg vil tage udgangspunkt i årstidens arbejde og afgrøder i skolehaven, men der vil altid være aktiviteter i haven, naturen og en smags/sanseoplevelse.
Et tidligt forårsbesøg vil give indblik i jordarbejdet for at klargøre haven, og såning af de første små frø, afgrødernes vækstbehov og naturens spisekammer. På de senere besøg i haven, vil der være flere afgrøder i vækst, men også såning, lugning, vanding og høst samt tilberedning af råvarer på bålkomfuret.
Hvis I ønsker at besøge skolehaven med jeres klasse, én eller flere gange, så tag kontakt med skolehavelederen, som planlægger besøget med udgangspunkt i sæson og jeres ønsker.
Vi laver aktiviteter med udgangspunkt i 'jord til bord - til jord'.
Eleverne kan opleve hele eller dele af vejen fra frøet plantes i jorden, lugning af ukrudtet, og indtil de friske grøntsager høstes og tilberedes. Eleverne får forståelse for vigtige emner - grøn omstilling, bæredygtighed og sammenhængen mellem land og by, landbrug og fødevarer.
Hvert besøg består af aktiviteter relateret til natur, have og mad, og vi er fysisk aktive både med leg, læring og havearbejde.
Programmet for de enkelte besøg tager udgangspunkt i emner, der passer for årstiden.
Skolehavelederen sætter rammen for hvert besøg, og aktiviteterne gennemføres i samspil med klassens lærer.
Forud for jeres besøg vil skolehavelederen aftale besøget/besøgene med skolen.
Praktisk forberedelse
Efter et besøg i skolehaven kan der skrives og arbejdes videre med oplevelser fra dagen, fx med billeder, naturfund eller afgrøder og opskrifter der kan afprøves igen i skolekøkkenet.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.
Formålet med forløbet er:
Eksempler på elevlæringsmål:
Eksempler fra Fælles Mål:
Natur og teknologi, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.
Natur og teknologi, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.
Madkundskab, fra 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fødevarebevidsthed', hvor eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Med særligt fokus på 'råvarekendskab'.
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Tænk tværfagligt med et af disse engelskforløb:
Food in the UK Engelsk 4-6 Gyldendals fagportaler
Food in the US Engelsk 4-6 Gyldendals fagportaler
Food in Australia Engelsk 4-6 Gyldendals fagportaler
SEKUNDÆRT materiale
Tænk tværfagligt med disse forløb i matematik:
I. Matematik i hverdagsproblemer Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
II. Hverdagsøkonomi Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
III. Matematiske problemer og undersøgelser Matematik 4-6 Gyldendals fagportaler
Tilmelding sker til Rebecca Bruun Heissel på mail eller telefon.
Ved tilmelding oplyses:
Skole, klassetrin, antal deltagere, kontaktoplysninger (mail og tlf. nr) samt ønsker til besøgsdage og andre relevante oplysninger.
Det er muligt at søge transporttilskud til 3 besøg via KLC Viborg. Transport til de resterende besøg, sørger den enkelte skole selv for.