Nyhed

Fortællinger fra unge med flugterfaringer

Beskrivelse

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom tilbyder fortællerbesøg.

Et fortællerbesøg giver eleverne en unik oplevelse igennem mødet med et ungt menneske med flugterfaringer.

Fortælleren vil, ved at dele sin personlige historie og igennem dialog med publikum, give eleverne større indsigt i det at flygte og i at skabe sig et nyt liv i et nyt land.

Besøget er gratis for kommunale skoler i Viborg Kommune - skolen skal blot betale kørsel for fortælleren.

Aktiviteter

Ved et fortællerbesøg vil en af DFUNK’s fortællere formidle sin personlige fortælling om blandt andet sin oplevelse med krig og flugt samt det at være ung og ny i Danmark.

De første 15 minutter af fortællerbesøget bruges på fortællerens historie.
Dernæst vil der være 45 minutter hvor fortælleren går i dialog med eleverne. Her vil fortælleren både prøve at få eleverne til at reflektere over oplægget og svare på spørgsmål fra dem.

Fortælleren vil som udgangspunkt styre hele seancen, men lærerene må meget gerne deltage i dialogen, hvis eleverne ikke stiller så mange spørgsmål.

Forberedelse

Eleverne kan med fordel ultrakort sætte sig ind i, hvem DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom - er ved at læse 'om os' på vores hjemmeside (link under 'undervisningsmateriale).

Ligeledes kan eleverne med fordel drage nytte af DFUNK’s ”viden” side og læse lidt mere om begrebet ”flygtning”.
Allernederst kan man læse mere om DFUNK’s holdning til ordet ”flygtning”, hvilket går hånd i hånd med fortællernes oplæg.

DFUNK har desuden udarbejdet to undervisningsforløb på hhv. 6 og 8 lektioner målrettet udskolingen. De kan findes på som links under 'undervisningsmateriale' og er tilgængelige for alle folkeskoler. Det ene forløb sætter fokus på vigtigheden af fællesskaber, imens det andet fokuserer på sammenspillet mellem kultur, identitet og drømme.

Eleverne kan hver især forbereder et par spørgsmål til fortælleren inden oplægget, hvis det giver mening. Ellers vil det være fint, hvis de bliver opfordret til at tænke på nogle spørgsmål under fortællerens oplæg.

Efterbehandling

En efterbehandling af oplægget kan se ud på mange måder.
Uanset hvad er det en oplagt mulighed at snakke med eleverne om deres oplevelser med oplægget og få dem til at reflektere over, hvad der overraskede dem, rørte dem, hvad de lærte af nye ting osv. Dette kan evt. gøres i plenum i klassen eller som en mindre gruppeopgave med fremlæggelser.

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I enten skal i gang med, er midt i eller har afsluttet.

Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der bl.a. er linket til relevante forløb på Gyldendals portaler.

Formål

Formålet med læringsforløbet er at give eleverne større indsigt i livet for personer med flugterfaringer.
Dette indebærer et større kendskab til flugt men også, hvad det indebærer at skabe sig et nyt hjem i et nyt land.

Eksempler fra Fælles Mål:

Samfundsfag - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'sociale og kulturelle forhold', hvor eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Med særligt fokus på 'socialisering' og 'kultur'.

Kristendomskundskab - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'livsfilosofi og etik', hvor eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Med særligt fokus på 'etik'.

Undervisningsmateriale

PRIMÆRT materiale

PRIMÆRT materiale

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

I kan booke en fortæller ved at udfylde denne formular, hvorefter I vil blive kontaktet af DFUNK.