Så er dette forløbet for jer!
Sådan kaldte man en landsdommer og herremand på Hald i 1700-tallet. I virkeligheden hed han Frederik Schinkel, og historierne om ham er virkelige interessante. Ikke blot fordi han havde en farverig personlighed, der har givet inspiration til karakterer i litteraturen lige fra St.St. Blichers noveller og romaner til Ida Jessens snarligt filmatiserede roman Kaptajnen og Ann Barbara. Men fordi Frederik Schinkel levede i en brydningstid.
I hans fortælling møder vi oprørske, stavnsbundne bønder og hans eneste datter - uregerlig og forelsket. Sammen med Frederik Schinkel afspejler de på fineste vis samtidens modsatrettede tendenser:
Frihedstanker og oplysningstid overfor tradition og stavnsbånd.
Det er gratis for de første 7 kommunale skoler og institutioner, der booker. For de øvrige, der booker er prisen 600,-.
Klassen besøger Hald, der tidligere stod under Frederiks Schinkels ejerskab. Her møder klassen en museumsformidler Fra Viborg museum og kunstneren Jane Susanne Andersen fra Kulturskolen.
I første del introduceres eleverne til historien gennem fortælling og via fire kilder, som de læser og arbejder med gruppevis. To kilder er uddrag fra datterens erindringer, mens de øvrige omhandler retssager ført mellem Frederik Schinkel og fæstebønder.
I anden del indfører kunstneren eleverne i effektiv visuel formidling. De præsenteres for viden og greb til kreativ og reflekteret videreformidling af et historisk dilemma.
For forløbet på Hald arbejder klassen på egen hånd med oplysningstid, stavnsbånd, landboreformer og standssamfund.
I kan tage udgangspunkt i eget materiale eller lade jer inspirere af hæftet 'Lærervejledning og undervisningsmateriale' - se under 'undervisningsmaterialer'.
Vi forventer, at klassen inden besøget ved Hald forberedes igennem arbejdet med et fæstebrev underskrevet af Frederik Schinkel og fæstebonden, Wisti Jensen - se PRIMÆRT materiale.
Inddel klassen i 4-6 grupper á 4-6 elever.
Arbejd videre med visualiseringerne og perspektiver temaet.
I kan få et opfølgende besøg på skolen af kunstneren, som hjælper eleverne videre mod et mere færdigt produkt. Dette er uden merberegning. Tag kontakt, hvis dette har interesse.
Tag udgangspunkt i temaerne lighed og frihed og lad eleverne udarbejde en tegneserie på en A4, hvor Frederik Schinkel, Charlotte Amalie eller en bonde genbesøger temaet i en mere nutidig kontekst.
I hæftet Lærervejledning og undervisningsmateriale findes desuden links til videre arbejde med oplysningstid og stavnsbånd.
Formålet med forløbet er, at eleverne arbejder med lokale, autentiske kilder. Under temaet Frihed og lighed belyses oplysningstid og stavnsbånd. Ved hjælp af kildearbejde og egne visualiseringer forholder eleverne sig dybdegående til temaet i en historisk og nutidig kontekst. De visuelle værktøjer, som eleverne præsenteres for, kan overføres til udarbejdelsen af produkt til projektopgaven på 9. klassetrin.
Eksempler fra Fælles Mål:
Historie
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kildearbejde', hvor eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Med særligt fokus på 'sprog og skriftsprog'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Med særligt fokus på 'konstruktion og historiske fortællinger'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven på baggrund af et kronologisk overblik kan forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Med særligt fokus på 'det lokale, regionale og globale'.
Kanonpunkt: Stavnsbåndets ophævelse
Billedkunst, som valgfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedfremstilling', hvor eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedkommunikation', hvor eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk. Med særligt fokus på 'visuel kommunikation'.
Viborg er UNESCO Creative City og Kulturskolen i Viborg har som mål, at alle elever møder og udvikler færdigheder inden for kreativitet i løbet af deres grundskoletid. Det mål understøtter dette forløb.
Vi mødes i Hald Hovedgårds park.
PRIMÆRT materiale
Lærervejledning og undervisningsmateriale
Hæftet indeholder idéer til det forberedende arbejde; en opgave om et fæstebrev fra Hald, der skal løses inden besøget; samt en række links og litteraturhenvisninger.
Vær opmærksom på, at der i lærervejledningen indgår aktive links. Disse links findes også herunder.
PRMÆRT/SEKUNDÆRT materiale
Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark DANMARKSHISTORIE.DK
Fæstebønder blev straffet som slaver Skole DR
Struensee indleder et reformprogram Skole DR
Stavnsbåndet indføres i Danmark Skole DR
Brdr. Madsen forklarer Stavnsbåndet Skole DR
Landboreformerne gør bønderne frie Skole DR
Den lille bog om kildekritik RIGSARKIVET
Kildekritiske redskaber - Kilderne: Kilderne RIGSARKIVET
Stavnsbåndets ophævelse Historie 7-9 Gyldendals fagportaler
Interview med forfatter Ida Jessen om den jyske hede - TV MIDTVEST
SEKUNDÆRT materiale
SKOLELITTERATUR
Historie 7 Erik Dehn: Bondelandet.
Thomas Meloni Rønn og Henning Brinckmann: Revolution og omvæltning.
ØVRIG LITTERATUR TIL TVÆRFAGLIGT ARBEJDE
Ida Jessen: Kaptajnen og Anna Barbara. Især 4. kapitel Brylluppet.
Her hører man om fæstebonden Erik Christensens sag, som også indgår i forløbet.
Charlotte Amalie Schinkel: Bekendelser.
Charlotte Amalies selvbiografi om hendes barndom og ungdom, og om hvordan hun endte med Martinus Braëm.
St.St. Blicher: Eneste barn
- novelle spundet over Charlotte Amalies kærlighedshistorie og utrolig lig hendes egen selvbiografi.
BAGGRUNDSLITTERATUR
Erik Harbo: Frøkenen på Hald
Indeholder både Bekendelser og Eneste barn.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Book i tilmeldingsmodulet nederst på denne side.
BOOKING ÅBNER TIL MAJ 2024
De første 7 pladser er gratis.
De, der ikke er blandt de første 7, vil få tilsendt en opkrævning på 600 kr. efterfølgende, også selvom der står "gratis" under bookingen.