Bondeplageren billedligt talt

Klassen besøger Hald, der tidligere stod under Frederiks Schinkels ejerskab. Her møder klassen en museumsformidler Fra Viborg museum og kunstneren Jane Susanne Andersen fra Kulturskolen.

I første del introduceres eleverne til historien gennem fortælling og via fire kilder, som de læser og arbejder med gruppevis. To kilder er uddrag fra datterens erindringer, mens de øvrige omhandler retssager ført mellem Frederik Schinkel og fæstebønder.

I anden del indfører kunstneren eleverne i effektiv visuel formidling. De præsenteres for viden og greb til kreativ og reflekteret videreformidling af et historisk dilemma.

For forløbet på Hald arbejder klassen på egen hånd med oplysningstid, stavnsbånd, landboreformer og standssamfund.
I kan tage udgangspunkt i eget materiale eller lade jer inspirere af hæftet 'Lærervejledning og undervisningsmateriale' - se under 'undervisningsmaterialer'.

Vi forventer, at klassen inden besøget ved Hald forberedes igennem arbejdet med et fæstebrev underskrevet af Frederik Schinkel og fæstebonden, Wisti Jensen - se PRIMÆRT materiale.

Inddel klassen i 4-6 grupper á 4-6 elever. 

Arbejd videre med visualiseringerne og perspektiver temaet. 

I kan få et opfølgende besøg på skolen af kunstneren, som hjælper eleverne videre mod et mere færdigt produkt. Dette er uden merberegning. Tag kontakt, hvis dette har interesse.

Tag udgangspunkt i temaerne lighed og frihed og lad eleverne udarbejde en tegneserie på en A4, hvor Frederik Schinkel, Charlotte Amalie eller en bonde genbesøger temaet i en mere nutidig kontekst.

• Hvad ville der ske, hvis Charlotte Amalie oplevede 60ernes kvindekamp eller Me too- bevægelsen?  
• Hvad ville Frederik Schinkel og bonden sige til debatten om jordreformer for at tilgodese klimaudfordringerne?
• Hvad ville de historiske karakterer i det hele taget sige til vores demokrati? 

I hæftet Lærervejledning og undervisningsmateriale findes desuden links til videre arbejde med oplysningstid og stavnsbånd.

Formålet med forløbet er, at eleverne arbejder med lokale, autentiske kilder. Under temaet Frihed og lighed belyses oplysningstid og stavnsbånd. Ved hjælp af kildearbejde og egne visualiseringer forholder eleverne sig dybdegående til temaet i en historisk og nutidig kontekst. De visuelle værktøjer, som eleverne præsenteres for, kan overføres til udarbejdelsen af produkt til projektopgaven på 9. klassetrin.  
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Historie
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kildearbejde', hvor eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Med særligt fokus på 'sprog og skriftsprog'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Med særligt fokus på 'konstruktion og historiske fortællinger'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven på baggrund af et kronologisk overblik kan forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Med særligt fokus på 'det lokale, regionale og globale'.

Kanonpunkt: Stavnsbåndets ophævelse

Billedkunst, som valgfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedfremstilling', hvor eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'billedkommunikation', hvor eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk. Med særligt fokus på 'visuel kommunikation'.

Viborg er UNESCO Creative City og Kulturskolen i Viborg har som mål, at alle elever møder og udvikler færdigheder inden for kreativitet i løbet af deres grundskoletid. Det mål understøtter dette forløb.