Gratis

Børnekunst 2025 i Gudenåhuset 0. - 10. kl.

Beskrivelse

Tema for børnekunstudstillingen 2025: H.C. Andersens liv og eventyr - fra fattig skomagersøn til verdensberømt eventyrdigter. 

Vær med til at lave en hyldest til H.C. Andersen i anledning af 150 året for hans død, og tilmeld jer børnekunstudstillingen i Gudenåhuset, som finder sted i april 2025. 
H.C. Andersens eventyr er tidløse og har holdt gennem snart 200 år. De er udkommet på over 100 sprog og mest kendt er nok ”Den grimme ælling”, et eventyr, som måske handler om H.C. Andersens eget liv. H.C. Andersen holdt af at rejse og var et år gæst i Hjermind Præstegård, lige uden for Bjerringbro. På sine rejser lavede han også fine papirklip. 

Eleverne tegner, maler, bygger, modellerer, klipper mv. med udgangspunkt i et eller flere af H.C. Andersens eventyr eller hans eget liv. Alle værker afleveres til en stor fælles udstilling i Gudenåhuset i Bjerringbro. Udstillingen åbnes i april 2025 og kan ses af alle borgere.  

Udstillingen arrangeres i et samarbejde ml. Bjerringbro Kunstforening og Bjerringbro Bibliotek/Viborg Bibliotekerne.
Yderligere oplysninger kan findes på kunstforeningens hjemmeside: www.bjerringbrokunstforening.dk

Tilmeldingsfrist 20. marts 2025

Aktiviteter

Lad børnene tage udgangspunkt i deres egne yndlingseventyr af H. C. Andersen – der kan tegnes, males og klippes – der kan bygges modeller med papkasser, papmache, træ eller ler osv. Bidragene afleveres til en stor fælles udstilling i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Udstillingen åbner i april og kan ses af alle borgere i bibliotekets betjente åbningstid.

Forberedelse

Tal med børnene om temaet og læs eventyrene sammen

Efterbehandling

Kunstværkerne samles og udstilles i en fællesudstilling, som kan besøges i april måned 2025. Tag dine elever med ind og besøg udstillingen og tag en snak om egne og andres bidrag - snak også gerne om, hvad der skal ske med "kunstværkerne" efter udstillingen.

Formål

At styrke elevernes lyst til at arbejde med kreative udtryksformer.
 

Eksempler fra Fælles Mål

Billedkunst -  Der arbejdes med kompetenceområdet billedfremstilling, hvor eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.

Håndværk og design - Der arbjedes med kompetenceområdet Håndværk - materialer, hvor eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk. Der arbejdes ligeledes med kompetenceområdet design, hvor eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.

Sted
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12
8850 Bjerringbro

Arbejdet med bidrag til udstillingen foregår i egen institution/skole.
Bidrag til udstillingen 2025 afleveres i Gudenåhuset i Bjerringbro 
Udstillingen placeres i Gudenåhusets udstillingslokale - indgang til venstre for trappen til biblioteket.

Der er cykelafstand til for Bjerringbro-skolerne, 350 m at gå fra fBjerringbro Statio, og en række busser standser lige ved Gudenåhuset.

Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.

Tilmelding
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
20.03.2025