Cyklistforbundet - Viborgafdelingen

Billede

Præsentation

Cyklistforbundet er en interesseorganisation, der kæmper for alle Danmarks cyklister. 
Via en bred vifte af aktiviteter og en målrettet politisk indsats arbejder vi for at skabe bedre forhold, større tryghed og flere oplevelser for cyklister i hele landet. 

Cyklistforbundet i Viborg har fokus på de lokale forhold i Viborg.

Vi arbejder bl.a. for:

  • at medvirke til at lære børn og voksne at cykle
  • at øge sikkerheden for cyklister, specielt omkring skoler og institutioner
  • at få fokus på cyklen som et ligeværdigt transportmiddel
  • at få flere cykelveje/-stier
  • at få flere til at cykle, fordi cykling er godt for sundhed, indlæringsevne/koncentration, økonomi og miljø.

Se mere på Facebook Cyklistforbundet Viborg afd. og se forløb udbudt af Cyklistforbundets Viborgafdeling på denne side.

Pædagogisk profil

Cyklistforbundet vil gerne understøtte en varieret skoledag og aktiv transport. 
Derfor tilbyder vi at være den ekstra voksne, som gør det lettere for elever og lærer at holde skole uden for klasselokalet.

 

Ønsker du som forældre, pædagog eller lærer et samarbejde med Cyklistforbundet, som ikke er beskrevet herunder, er du meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale om muligheder.

Cyklistforbundets Cykellegekorps kan eksempelvis bookes til events og arrangementer - eksempelvis til sommerfest i SFO/børnehave eller som et sjovt og hyggeligt indslag til vejfesten.

Cykellegekorpset kan også bookes til kompetenceudvikling af pædagoger og lærere.

Læs mere her Book Cykellegekorpset og kontakt Cyklistforbundets Viborgafdeling for nærmere aftale.

Kontakt udbyder