Grundskole
Gratis

Min bæredygtige butik

Billede

Beskrivelse

Kan man købe sig til mere bæredygtighed og et bedre klima?

I dette forløb skal I skabe jeres egen bæredygtige​ butik med fokus på trends i samfundet

Aktiviteter

Den globale verden, som vi kender den, er under pres - både økonomisk og ikke mindst i forhold til klima og miljø. Virksomheder påvirkes klart af denne tendens, da de i stor udstrækning er nødt til at forholde sig til disse strømme og til stigende krav fra deres kunder.

På dette forløb kommer eleverne til at arbejde med konceptudvikling, indretning og markedsføring, hvor de blandt andet skal udarbejde reklamemateriale til deres butik, fx sociale medier, folder, pressemeddelelse og hjemmesider.

Alt er med et fokus på, hvordan en butik kan være bæredygtig og klimabevidst.

Forberedelse

I kan eksempelvis i samfundsfag arbejde med innovativ bæredygtighed eller sengmentering og/eller reklamer med Minervamodellen som redskab.

I dansk eller sprogfag kan I med fordel undervise i kultur, behov og markedsføring med et bæredygtigt fokus.
Hvordan omtaler (kanon-) litteraturen f.eks. en bæredygtig forretning - eller hvordan omtaler den ikke bæredygtighed?

Som skole kan I med fordel også inddrage FN's verdensmål.

Efterbehandling

I samfundsfag, dansk og sprogfagene kan I ligeledes tage forberedelsen op:

  • Fik eleverne en ny erkendelse? 
  • Er bæredygtighed i litteraturen, sproget og kulturen, som eleverne kiggede på inden besøget, omtalt på samme måde som dét, de så?
  • Hvordan vil I kommunikere denne erkendelse ud? F.eks. via. et fiktivt opslag på SoMe, som et læserbrev eller lign.

Formål

Formålet er, at eleverne får indblik i, hvad det vil sige at skulle drive en virksomhed ud fra bæredygtige principper. 

Formålet er oplysning om bæredygtige butikker og forretninger.

Eksempler fra Fælles Mål
Dansk  - Der arbejdes med kompetenceområdet 'fremstilling', hvor eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Samfundsfag - Der arbejdes med kompetenceområdet 'politik', hvor eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Og eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Praktisk information

Udbyder
Forløbstype
Forløb på skolen/institutionen
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Dansk
Medier
Samfundsfag
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
1 dag
Skjul detaljer

En skoledag, fra 8:00 til 13:30

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Innovation og entreprenørskab
Tværfaglige tilbud
Uddannelse og job
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad

Forløb på Alineas samfundsfagsportal: Bæredygtighed

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Kort introduktion til Minervamodellen

SEKUNDÆRT materiale

SEKUNDÆRT materiale

Handlerummet bygger videre på undervisningsforløbet fra Forlaget Columbus.

"I Handlerummet skal du selv prøve at sælge et produkt på en digital handelsplatform. Her kan du lære de markedsføringstricks at kende, som påvirker forbrugere til at købe produkter på nettet - også når det er dig, der er kunden."

NB! Forløbet er målrettet ungdomsuddannelser, men kan let modificeres til udskolingen.

Forløb på Alineas samfundsfagsportal: Forbrug

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Gratis