Grundskole
Gratis
Nyhed!

UKRUDT - kom tæt på blomsterne

Blomstereng ved Hald

Beskrivelse

Børn skal lære om planter - om blomster og bier - og om tæger, larver, bladlus og alt det andet, som kribler og krabler rundt i planterne. 

En dag med naturvejlederen om emnet planter, tager udgangspunkt i materialet UKRUDT, udgivet af Krible Krable-projektet. 

Alt materialet findes online via linket herunder.


NB! Forløbet afvikles kun fra slut maj - september, når planterne blomstrer eller bærer frø.

Aktiviteter

Vi sætter gang i dagen med "Plantens Besøgssang", hvor vi bruger hele kroppen, mens vi synger om blomsten, stænglen, blad og rod. 

Derefter drager vi ud på opdagelse i skoven efter dagens 8 udvalgte arter af UKRUDT og følger vores fund vha. en bankoplade. 
Vi kan gøre stop undervejs og kigge nærmere på bestemte arter eller vi går direkte til blomsterengen, hvor vi leger og observerer planterne og deres beboere. 

Dagens udvalg af aktiviteter afhænger af årstiden og dagens vejr. Er planterne i blomst har vi fokus på formering og bestøvning, mens vi i efteråret kan samle frø og snakke om spredningsteknikker. 

Tilbage på Naturskolen samler vi op på vores fund og synger måske sangen igen.


Materialet har fokus på arterne: Mælkebøtte, løgkarse, agertidsel, skvalderkål, hvidkløver, stor nælde, døvnælde og røllike.

Forløbet afvikles kun fra slut maj - september, når planterne blomstrer eller bærer frø.

Forberedelse

I kan med fordel øve Plantens besøgssang hjemmefra. 
Måske har I allerede været ude med bankopladen på legepladsen eller på en eng nær skolen.


Brug gerne KLCs udeskolemodel i planlægning af forløbet i den åbne skole - til gavn for elevernes læring.

Efterbehandling

Syng gerne Plantens besøgssang igen og lav bevægelserne. 
Tag bankopladen med på næste tur i jeres lokalområde og se hvor mange UKRUDT I kan finde. 
Gentag lege og aktiviteter fra dagen eller lav nye aktiviteter fra hæftet.


For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Formålet med forløbet er, at

  • øge glæden og opmærksomheden ved alle de smukke planter, som omgiver os
  • danne en begyndende forståelse for vores afhængighed af planterne og vores ansvar og medindflydelse på beskyttelsen af dem og deres levesteder
  • træne opmærksomhed og tålmodighed gennem observationer af planter og dyreliv
  • oplevelsen af at det med planter ikke er så svært eller indviklet
     

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi 
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

På en af Naturskolens lokaliteter eller et andet blomsterrigt og roligt sted.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Kun fra slut maj - september, når planterne blomstrer.

Varighed
2 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Natur, friluftsliv og udeskole

UKRUDT - Hæftet og kopier fra Krible Krable-projektet

PRIMÆRT materiale

Syng og bevæg jer: Plantens besøgssang

PRIMÆRT materiale

Bankopladen: Få banko med UKRUDT

PRIMÆRT materiale

Forløb på Xplores portal for natur/teknologi: På opdagelse i skoven

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Undervisningsmateriale fra 99 arter

SEKUNDÆRT materiale

Find hæftet "Sjov og sej natur" eller plakaten med de 99 arter.

Tilmelding

Gratis

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.