SFO-tilbud: Guidet fælleslæsning
Beskrivelse
Hyg, lyt & snak - guidet fælleslæsning for SFO-børn
Børnebiblioteket vil gerne invitere jer til ”Hyg, lyt & snak”, som er en hyggestund for de ældste SFO-børn.
Vi kommer ud til jeres SFO, og læser en historie højt, som vi har valgt. Vi holder pauser ind imellem, hvor vi snakker med børnene om, hvad de har hørt, og om hvad teksten fik dem til at tænke, føle eller huske. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar – vi snakker sammen om, hvordan børnene oplevede teksten. Det handler ikke om at blive bedre til at læse og skrive men om at ”sanse” en tekst.
Alle kan være med i den grad de har lyst, og det er ok bare at sidde og lytte med. Det er en rigtig hyggelig måde at opleve en historie sammen på.
Vi skal bruge et hyggeligt lokale, gerne med puder, sofa, lænestol, madrasser eller lign. Deltagermax. er 6- 8 børn og varigheden er ca. 45 min. Der vil blive serveret lidt knas og saft undervejs.
SFO'en skal ikke selv deltage med personale.
Kontakt enten Lone Korsholm-Madsen på lokor@viborg.dk eller Anne-Mette Myrhøj på am@viborg.dk så finder en af os tid til et besøg hos jer.
Aktiviteter
Se i beskrivelse.
Forberedelse
Ingen.
Formål
Børns egne og fælles oplevelser i mødet med fortællinger.
Praktisk information
Se flere detaljer
I jeres SFO
Se flere detaljer
6-8 børn.
Tilmelding
Kontakt enten Lone Korsholm-Madsen på lokor@viborg.dk eller Anne-Mette Myrhøj på am@viborg.dk så finder en af os tid til et besøg hos jer.


