Grundskole
Gratis
Billede

Beskrivelse

I vores veludstyrede laboratorie skal vi lave småforsøg med enzymer. 

Vi skal undersøge, hvorfor vi bruger enzymer i vores vaskepulver. 
Enzymer kan hjælpe med at opløse pletter på tøjet, så beskidt tøj kan vaskes rent ved kun 20 grader. 
På den måde sparer vi energi, når vi varmer vandet op.

Aktiviteter

Eleverne kommer igennem to workshops:

  • Workshop 1: Forsøg med at tilsætte enzymer i vaskepulver. Eleverne skal vaske små stykker stof.
  • Workshop 2: Formidle forsøgets resultat i video (stopmotion)

Forberedelse

  1. Lav grupper med to elever i hver.
     
  2. Orienter eleverne om dagens program. 
     
  3. Opret en skoletube kanal til elevernes animationsfilm.
     
  4. Se denne lille introvideo fra Naturvidenskabernes Hus, der viser jer rundt i vores hus.
     
  5. Aktivér dine elevers forforståelse ved at:
  • Se denne lille film om enzymer i din fordøjelse: 

    https://www.youtube.com/watch?v=Dgu5Ru8DU18&feature=youtu.be

  • Om enzymer: 

    https://www.youtube.com/watch?v=6jiANfg5ZTo&feature=youtu.be

  • Snakke med dine elever om, hvad enzymer er med udgangspunkt i videoerne og denne lille tekst: 

    Enzymer er en slags bittesmå hjælpere, der findes i alle levende organismer. Man kan ikke se dem uden et mikroskop, men de findes også inde i dig. Der er for eksempel enzymer i dit spyt, din mave og i din tarm, som hjælper dig med at klippe den mad, du spiser, i bittesmå stykker, så din krop kan optage den. 

    Enzymer kan også bruges til andre ting end at hjælpe din krop. 

    Virksomheden Novozymes har arbejdet med enzymer i mange år. De finder enzymerne i naturen i f.eks. svampe og bakterier og sælger dem til andre virksomheder, der bruger dem til alt muligt smart – blandt andet til at forbedre vaskemidler med. Lige som enzymer inde i dig kan hjælpe dig med at klippe maden i bittesmå stykker, kan man sige, at de samme enzymer kan hjælpe med at klippe pletterne på tøjet i små stykker, så de lettere kan vaskes væk. 

  • Øve jer evt. i at bruge pipetter. Øv jer i at suge meget præcise mængder op. Prøv med olie, vand, sæbe. 

Efterbehandling

Hvis vi ikke når det som afslutning på besøget, kan I præsentere jeres animationsfilm for hinanden. I kan også præsentere jeres animationsfilm for jeres forældre eller for andre klasser på skolen. 

I kan evt. booke LIFE forløbet: Enzymjagten: https://life.dk/undervisningsforlob/enzymjagten 

Formål

Eleverne skal gennem forskellige aktiviteter sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv i forhold til problemformuleringen:

Hvordan kan man løse nogle af verdens udfordringer med enzymer?
 

Eksempler på Fælles Mål:

Natur/teknologi - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'indersøgelse', hvor eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.

Praktisk information

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksens vej 1
8850 Bjerringbro
Skjul detaljer

Vi mødes ved hovedindgangen.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
05.05.2025 - 08.05.2025
Skjul detaljer

Max en klasse pr. dag.

Uge 19: Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag

Varighed
4.5 timer
Skjul detaljer

Fra kl. 9.00-13.30

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Film om enzymer i fordøjelsen

PRIMÆRT materiale

Film om enzymer

PRIMÆRT materiale

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 05.05.2025