Lyrikworkshop med Mads Mygind
Beskrivelse
Lær at skrive digte i samspil med samtidskunsten! På workshoppen inviterer Viborg Kunsthal og den anmelderroste digter Mads Mygind elever fra 6. - 9.klasse til at skrive, oplæse og snakke om lyrik i samspil med værkerne i Asger Harbou Gjerdeviks udstilling 'Superposition'.
DET FÅR I
Mads Mygind læser digte op for eleverne som inspiration. Vi laver en fælles og en individuel skriveøvelse. Gennem ordlege og oplæsning får eleverne sprogets sanselige sider under huden. Vi skal tale om elevernes tekster: Hvor er styrkerne? Hvilke muligheder er der for en tekst? Hvordan kan poesien lyde, og hvad kan den betyde? Jeg giver respons på alles tekster. Ingen bliver fremhævet foran andre. Alle tages seriøst og alle tekster er værd at sætte nogle karakteriserende ord på.
DET TAGER I MED VIDERE
Lyrikken gøres tilgængelig. Uanset om eleverne skriver humoristisk, kritisk, abstrakt eller fortællende, der er et hjørne af poesien for alle. Den er en måde at sanse på, som alle kan deltage i. Den stille elev kan skrive ud fra vedkommendes måde at være i verden på. Ligesom den rastløse elev. Den elev, der er god til at gå i skole og den elev, der tvivler på det hele. Alle temperamenter, som et menneske kan besidde, kan man skrive digte på.
OM FORFATTEREN
Mads Mygind er en anmelderrost digter, som har udgivet syv bøger og er oversat til flere sprog. Han uddannet cand. mag. i Nordisk sprog og litteratur. Han underviser og optræder landet over med sin musikalske oplæsningsstil. Mads har mange års erfaring med at undervise på alle alderstrin og skriveniveauer. Han har en uformel, pædagogisk og humoristisk tilgang til at undervise, som gør at eleverne føler sig trygge og i godt selskab med ham.
Aktiviteter
Workshoppen finder sted i udstillingen 'Superposition' af Asger Harbou Hjerdevik.
Digter Mads Mygind læser digte op for eleverne som inspiration. Vi laver en fælles og en individuel skriveøvelse. Gennem ordlege og oplæsning får eleverne sprogets sanselige sider under huden. Vi skal tale om elevernes tekster: Hvor er styrkerne? Hvilke muligheder er der for en tekst? Hvordan kan poesien lyde, og hvad kan den betyde? Jeg giver respons på alles tekster. Ingen bliver fremhævet foran andre. Alle tages seriøst og alle tekster er værd at sætte nogle karakteriserende ord på.
Forberedelse
Eleverne skal på forhånd have viden om Asger Harbou Gjerdevik og hans kunstneriske virke.
Brug gerne KLCs udeskolemodel i planlægning af forløbet i den åbne skole - til gavn for elevernes læring.
Efterbehandling
Efter forløbet kan I arbejde videre med lyrikken og samtidskunsten. Fx. kan I genbesøge værkerne og skabe små, lyriske lydspor til dem.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Formål
Formålet med dette forløb er, at eleverne får kendskab til samtidskunsten.
- Forløbet giver læring om samtidskunst, en forståelse af de forskellige medier og det at være i stand til at samtale om kunsten.
- Forløbet giver kulturforståelse og mulighed for at debattere samfundstendenser. Forløbet giver eleverne indblik i de forskellige medier og lærer dem at forholde sig til installationskunst, skulptur og maleri.
Eksempler fra Fælles Mål:
Dansk, efter 6. kl. - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet fortolkning, hvor eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk under søgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Dansk, efter 9. kl. - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet fortolkning, hvor eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systema tisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Praktisk information
Se flere detaljer
Der er cykelafstand for mange byskoler, og bus nr. 2, 62, 750 og 751 standser tæt ved kunsthallen.
Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.
Se flere detaljer
Der er to gratis workshop, som kan bookes efter princippet først-til-mølle.
Hold 1: kl. 9.30 - 12.00
Hold 2: kl. 12.30 -15.00
Se flere detaljer
Der er to gratis workshop, som kan bookes efter princippet først-til-mølle.
Hold 1: kl. 9.30 - 12.00
Hold 2: kl. 12.30 -15.00
Forløb på Gyldendals danskportal 3.-6. kl.: Lyriske tekster
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Gyldendals danskportal 7.-10. kl.: Digte
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Kontakt Viborg Kunsthal på viborgkunsthal@viborg.dk

