LEGO Spike - Dyrehospitalet 2026
Beskrivelse
Eleverne arbejder med at bygge LEGO-dyret Otto.
De skal herefter få Otto til at gøre bestemte ting vha. blokprogrammering og på denne måde blive fortrolige med programmeringsfladen.
Eleverne bygger en selvvalgt robot, der skal hjælpe de sårede kæledyr hen på dyrehospitalet.
Vi arbejder med LEGO Spike robotter og IPads, og vi har nok udstyr til, at eleverne kan arbejde sammen to og to.
Aktiviteter
Workshop 1: Eleverne arbejder med at bygge LEGO-dyret Otto. Otto skal gøre bestemte ting, og det er elevernes opgave ved hjælp af blokprogrammering at kode Otto.
Workshop 2: Eleverne bygger en selvvalgt robot, der skal hjælpe de sårede kæledyr hen på dyrehospitalet. Der stilles krav til design. Som afslutning præsenterer eleverne deres robot for hinanden.
Forberedelse
Orienter eleverne om dagens program.
Se 3 film med dine elever om henholdsvis et dyrehospital, besøgsdagens forløb og en introduktion til vores hus - findes som PRIMÆRT materiale længere nede på siden.
Aktiver dine elevers forforståelse ved at tale med dem om:
- Programmering - Kender de ting fra deres hverdag, hvor der er brugt programmering? (Vaskemaskiner, robotplæneklipper, robotstøvsuger, el-biler, parkering i Dokk1 etc.)
- Kæledyr - Hvilke kæledyr kender de? Hvem har kæledyr derhjemme? Hvad er et kæledyr? Hvorfor er det godt at have kæledyr?
- Dyrehospital – Hvad er et dyrehospital? Hvad laver man på et dyrehospital? Hvem arbejder på et dyrehospital? Hvad fejler dyrene, som kommer på et dyrehospital? Kender børnene dyr, som har været på dyrehospital?
- Det gode publikum - Når børnene skal præsentere og formidle deres projekter for hinanden, er det en god ide, hvis børnene allerede ved, hvordan de kan hjælpe hinanden ved at være et godt publikum.
- Lav evt. en analog programmeringsøvelse, hvor eleverne skal prøve at programmere hinanden fra et sted til et andet. De skal være sammen to og to og skal bruge kommandoerne ”lige ud”, ”venstre”, ”højre”.
Efterbehandling
Arbejd videre med kæledyr i matematik. Efter besøget får I et hæfte med små undersøgelsesopgaver med hjem.
Hvis I har LEGO WE DO, LEGO Spike, BeeBot eller en anden programmerbar teknologi på jeres skole, kan eleverne løse andre missioner så som:
- Rense en strand for plast
- Flytte tunge ting for flyttefolk
I kan også arbejde videre med emnet kæledyr. Find inspiration som SEKUNDÆRT materiale længe nede på siden.
Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne:
- gennem leg opnår grundlæggende programmeringskompetencer
- gennem leg styrker deres undersøgelseskompetencer
- styrkes i, at det er OK at fejle
- gennem leg styrker deres perspektiveringskompetence, da de lærer om dyr og behandlingen af deres sygdomme
- styrker deres kommunikationskompetence ved at præsentere og formidle deres projekt
Eksempler fra Fælles Mål:
Natur/teknologi
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. Med særligt fokus på 'teknologi og ressourcer'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Med særligt fokus på 'teknologi og ressourcer'.
Praktisk information
Se flere detaljer
Der er hhv. 650 m og 3,5 km at gå/cykle fra Bjerringbro-skolerne og bus nr. 55, 73 og 775 standser tæt på NVH.
Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.
Se flere detaljer
Der kan være op til 56 elever pr. dag.
Mandag til torsdag i uge 13, 15, 16, 19, 20.
Se flere detaljer
Dagen varer fra kl. 9.00-13.00
PRIMÆRT materiale
- https://vimeo.com/547956440 (Hvad sker der på et dyrehospital?)
- https://vimeo.com/830533016 (Hvad sker der på besøgsdagen i Naturvidenskabernes Hus?)
- https://vimeo.com/830532891 (Hvordan ser der ud i Naturvidenskabernes Hus?)
Inspirationskatalog 1.-2. klassetrin: Hvordan kan vi holde os selv og vores kæledyr raske?
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Alineas engelskportal: Animals
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Kontakt formidler, Laila Kjølby Jacobsen, hvis der er spørgsmål vedrørende forløbet.
I tilmeldingslinket skal I melde antal elever til.