Lav podcasts med din klasse 4.-6. kl.
Beskrivelse
Har du lyst til at bruge podcast- og lydproduktion i din undervisning, men mangler du teknisk udstyr og viden til at komme i gang?
Så kan du booke et klassesæt med fem kufferter, som indeholder alt, hvad I skal bruge for at optage interviews, producere podcasts, sætte lyd til noveller og digte eller skabe en geografisk bestemt fortælling.
Kufferter og præsentation heraf kan bookes på laeringogviden@viborg.dk.
Lærerintroduktionen varer en halv time og afvikles i forbindelse med afhentning af kufferterne.
Klassen har kufferterne i fire uger, hvorefter de returneres til biblioteket igen.
Aktiviteter
I kufferterne finder du alt, hvad dine elever skal bruge til at optage, interviewe og skabe lydproduktioner, som fx en podcast, sætte lyd til noveller og digte eller skabe en geografisk bestemt fortælling.
Kufferterne indeholder en ZOOM H4N Pro(Handy Recorder) med tilhørende mikrofoner (2 stk.), kabler og SD-kort, og sammen med afhentningen af kufferterne får du som lærer en halv times introduktion til det tekniske udstyr. Du kan finde yderligere inspiration til aktiviteter med kufferterne her: Podcast i skolen - find læremidler | VIA CFU
Lydredigering kan foregå i gratisprogrammet Audacity, som kan hentes her:https://www.audacityteam.org/, eller på Skoletube via Soundation EU.
Forberedelse
Siden Podcast i skolen - find læremidler | VIA CFU har mange gode tips & tricks til arbejdet med lyd i skolen, men vi er selvfølgelig også klar til at sparring.
Som forberedelse kan I med fordel snakke i klassen om, hvad der skaber en god lydoplevelse. I kan finde inspiration til podcast her; Podcastserier for børn | eReolen, eller lydbøger her; Lydbøger for børn i alderen 10-13år | eReolen.
Efterbehandling
Efter forløbet kan læreren med fordel sende elevernes digitale produktioner til os på laeringogviden@viborg.dk, hvorefter vi vil samle dem sammen og udgive udvalgte eksempler, så vores brugere kan få glæde af elevernes produktioner. Vær obs på at dette kan kræve forældretilladelser.
For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem dette besøg og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at skabe sammenhæng til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Formål
Podcastkufferterne understøtter det øgede fokus på teknologiforståelse ved at styrke elevernes evne til at rammesætte komplekse problemstillinger med henblik på at designe digitale artefakter.
Eksempler på Fælles Mål:
Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fremstilling', hvor eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer.
Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fremstilling', hvor eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Historie, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'historiebrug', hvor eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
Praktisk information
Se flere detaljer
På egen skole
Se flere detaljer
Én klasse af gangen
Se flere detaljer
Lærerintroduktionen varer en halv time og afvikles i forbindelse med afhentning af kufferterne.
Klassen har kufferterne i fire uger, hvorefter de returneres til biblioteket igen.
PRIMÆRT materiale
Her finder du en liste med forslag til, hvordan du kan bruge lydproduktioner i din undervisning.
PRIMÆRT materiale
Her finder du en quickguide til at komme igang med at bruge mediekufferterne i din undervisning
Inspirationsmateriale fra CFU: Podcast i danskfaget
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Gyldendals danskportal: Lydakademiet
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Gratis forløb på Alineas danskportal: Konkurrence: DM i skolepodcast 2025
SEKUNDÆRT materiale
Tilmelding
Tilmelding senest tre uger før ønsket dato - angiv helst flere tidspunkter/datoer.
Ved tilmelding oplyses:
- navn, mail og telefonnummer på alle deltagende lærere
- navn på skole/institution
- antal elever