Julekoncert med Sigurd og big band
Beskrivelse
KORFORLØB FOR 2.-4. KLASSER MED AFSLUTTENDE JULEKONCERT FOR ELEVERNES FAMILIER!
Skal din klasse synge julekoncert for hele familien sammen med 400 andre børn i Tinghallen? Så meld jer til korforløbet, så de kan optræde til Julekoncerten med Sigurd og Aarhus Jazz Orchestra - en stemningsfuld og julekoncert.
Kulturskolen Viborg, Viborg Kommune og Sangkraft Viborg inviterer igen i år skolebørn i 2.-4. klasse til at medvirke i et lærerigt og sjovt korforløb med stort orkester, hvor korsangen på den enkelte skole styrkes. Der bliver julehits for alle aldre og masser at synge med på!
Vi gentager succesen fra sidste år og kører to nye korforløb, som begge ender ud i hver deres julekoncert, så alles familier har mulighed for at opleve de sangglade børn på scenen. Det betyder, at vi i alt har plads til 800 korbørn.
Der er både plads til etablerede skolekor, skoleklasser samt kor, der samles ad hoc. Sangene kan med fordel øves i skolernes obligatoriske musikundervisning, men kan sagtens også være en del af danskundervisningen. Repertoiret for børnekorets vedkommende er 5-6 sange, som de synger med Sigurd og jazzorkestret, samt 2 kendte fællessange, hvor publikum synger med.
Lad os samle Viborg Kommunes sangglade børn og synge julen ind!
Vi glæder os!
Aktiviteter
Uge 41
Online-introduktion for lærere
Tidspunkt: oplyses senere
Øvematerialet kan herefter tilgås.
Uge 43 - uge 49
Forberedelse i egen klasse
Kan varetages af både musiklærere og andre faglærere.
Sangkraft Viborg besøger skolerne efter aftale og hjælper med indstuderingen.
Fælles kor-øve-dag for alle medvirkende kor og skoleklasser
Onsdag d. 9. dec. kl. 09.00-12.30 (Koncert 15. dec.) sted oplyses senere
- eller
Torsdag d. 10. dec. kl. 09.00-12.30 (Koncert 16. dec.) sted oplyses senere
Klassen/koret skal kun møde den ene af dagene. Hvilken, oplyses efter tilmeldingsfristen.
Koncertdag: Korprøve med orkester + Koncert
Tirsdag d. 15. eller onsdag d. 16. dec. kl. 12.00-17.30
På koncertdagen møder skolerne ind kl. 11.45 for at øve og holde generalprøve.
Mødested: Tinghallen
Klassen/koret skal kun møde den ene af dagene. Hvilken, oplyses efter tilmeldingsfristen.
Kl. 16.30: FAMILIE-JULEKONCERT i Tinghallen (ca. 60 minutter).
Forberedelse
Lærerne introduceres til forløb og sange på et online introduktionsmøde i uge 41.
Øvematerialet udsendes efter infomødet i uge 41.
Herefter står lærerne selv for forberedelsen sammen med børnene. De kan efter aftale besøg af Sangkraft Viborgs korinstruktører, der vil hjælpe med indstuderingen.
Onsdag d. 9. eller torsdag d. 10. dec. mødes de medvirkende børn fordelt på to dage til en fælles kor-øve-dag. Alle sange synges igennem. Dirigent Nikolai Bøgelund og korinstruktører fra Sangkraft Viborg styrer slagets gang.
Brug gerne KLCs udeskolemodel i planlægning af forløbet i den åbne skole - til gavn for elevernes læring.
Efterbehandling
Det hele kulminerer, når to store, veloplagt børnekor fra skoler i hele Viborg Kommune mødes til koncertdagene hhv. d. 15. og 16. dec. med Sigurd Barret og Aarhus Jazz Orchestra i Tinghallen. Der bliver julehits for alle aldre, veloplagte børnestemmer - og masser at synge med på!
Nogle af sangene kan oplagt genopføres til skolernes egne julearrangementer.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Formål
Formålet med forløbet er at styrke det lokale sangmiljø og korliv og inspirere til dannelse af nye skolekor og ad hoc kor. Børnene kommer helt tæt på den professionelle musikverden og får en vigtig rolle, når de skal være med til at formidle musikken til publikum. Det styrker musikforståelsen, musikudøvelsen, stemmedannelsen og den musikalske dannelse. Det bliver en kæmpe oplevelse!
Eksempler fra Fælles Mål:
Musik, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Med særligt fokus på 'sangteknik'.
Musik, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'musikudøvelse', hvor eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Med særligt fokus på 'sangrepetoire'.
Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.
Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'sprog og kultur' og 'sproglig bevidsthed'.
Praktisk information
Se flere detaljer
Korprøverne d. 9. og 10. dec. 2026:
To Be Announced
Koncerter og forprøver d. 15. og 16. dec. 2026:
Tinghallen
Tingvej 20
8800 Viborg
Se flere detaljer
Det er gratis at deltage i forløbet for skoleklasserne.
Det er muligt at søge transportsstøtte via KLC Viborgs transportpulje.
Igen i år har vi valgt at endnu flere skoleelever skal have chancen for at være med til en kæmpekoncert med stort orkester, og derfor laver vi to nye forløb med to afsluttende koncerter. Hver koncert har plads til 400 børn på scenen, dvs. 800 korbørn i alt får mulighed for at være med.
Øvemateriale
PRIMÆRT materiale
Adgang til øvematerialet udleveres efter intromødet i uge 41.
Forløb på Alineas musikportal: Månedssange
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Alineas musikportal: En flerstemmig jul
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i forløbet for skoleklasserne.
Det er muligt at søge transportsstøtte via KLC Viborgs transportpulje.
Tilmelding sker, efter først til mølle-princippet, via online tilmeldingsformular, som tilgås på linket nedenfor.
Der skal udfyldes en tilmelding for hver klasse/hvert kor. I tilmeldingen angives kontaktlærerenes navn, klasse, skole og antal børn.
Det er vigtigt at koret ledsages af et passende antal lærere under forløbet.
Efter tilmeldingsfristen fordeles deltagerne på de to koncertforløb. Det er muligt at angive ønsket koncertdag, og vi vil så vidt muligt tage hensyn til ønsker i fordelingen. Vi kan dog ikke garantere, at ønsker bliver opfyldt.




