Grundskole
Bæredygtighed og naturvidenskab
Gratis

Hyttebygning - samarbejde i skoven

Hyttebyg

Beskrivelse

Fælde, save, binde og bygge-dag, hvor vi gennem elevinddragelse og praktisk undervisning, skaber en hytte, et læ, et shelter som måske er alene i vildmarken værdigt :)


Denne aktivitet er oplagt for alle klassetrin og danner grundlag for faglige og sociale fællesskaber.

Aktiviteter

Vi tager et "grundkursus" i brugen af det værktøj vi får i hænder og lærer hvordan vi bedst fælder et træ.
Der skal diskuteres design på hytten, inden eleverne går ud og fælder passende træer til at bygge af. 
Både stammer og grene bruges til at konstruere vores hytter i mange forskellige variationer.

Alt efter klassetrin og tid, kan vi bygge små eller store hytter og arbejde med detaljer som døre og tagdække.

Eleverne arbejder typisk sammen tre-og-tre om at fælde et træ og i større grupper på 6-9 elever om at bygge en hytte. Hvis muligt, hygger vi os med madpakker i de flotte nye hytter.

Byg hytter som base for kommende besøg på Naturskolen på egen hånd eller overnat i hytterne i forbindelse med en overnatningstur.

Forberedelse

Inden besøget kan I have arbejdet med artskendskab af træer både med og uden løv. Snakket om sikkerhed og samarbejde.

Naturvejlederen står for instruktion i brugen af værktøj, sikkerhed og konstruktion. Vi forventer at du som lærer faciliterer korrekt brug af værktøjet, samt opmuntrer og hjælper til hvor det er nødvendigt. Dagen er en god mulighed for at observere samarbejde og dynamikker i klassen.

Bevægelse: Forvent en dag med middel bevægelse

Stikord: Samarbejde, knob & knuder, redskabshåndtering, materialeforståelse.

En god dag med Naturskolen

 

Brug gerne KLCs udeskolemodel i planlægning af forløbet i den åbne skole - til gavn for elevernes læring.

Efterbehandling

Aktiviteten kan være et godt oplæg til en snak om klassens samarbejde.

 

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

At eleverne gennem en fysisk krævende og kreativ proces træner deres evner udi samarbejde.
At lære at binde en knude, der holder. At eleverne stifter bekendtskab med sikkerheden og brugen af værktøj til træfældning.
At eleverne opnår et basalt artskendskab til skovens træer.
 

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Naturskolen ved Hald, Undallslund, Jægerhytten eller andre steder, hvor der er træer i passende størrelse, som vi må fælde.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Håndværk og design
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Kan med fordel bookes når der er blade på træerne, Det giver de tætteste hytter.

Varighed
4 timer
Emneområde
Kunst, arkitektur og design
Natur, friluftsliv og udeskole
Trivsel, fællesskab og mobning
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad

Forløb på Alineas Håndværk/design portal: Nordiske træsorter

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

Gratis

Det er gratis for kommunale skoler og institutioner.
Private institutioner og andre brugertyper henvises til at søge og booke forløbene via Naturskolens hjemmeside.
Disse brugere må påregne en pris for de enkelte forløb og transport.

Send en ansøgning via nedenstående blanket. 
Herefter sender Naturskolen svar på ansøgning via email.