Grundskole
Nyhed!

Hvad kan man skabe med sten?

Beskrivelse

En sten er aldrig bare en sten! 

Med udgangspunkt i Regitze Engelsborg Karlsens udstilling Fossil Soup inviterer kunsthallen eleverne på opdagelse i stenenes former, farver og overflader. 

Gennem sanselige undersøgelser, kreative eksperimenter og samarbejde skaber de deres egne stenlandskaber og små verdener. 

Et forløb, hvor nysgerrighed, fantasi og materialeforståelse går hånd i hånd, og hvor selv det mindste kan blive til noget helt nyt.

Aktiviteter

Forløbet består af en introducerende omvisning i udstillingen Fossil Soup og efterfølgende sanselige undersøgelser og kreative bearbejdninger af sten. 

Eleverne eksperimenterer med stenenes former, farver og overflader og skaber deres egne stenlandskaber gennem leg, dialog og kreative processer.

Forberedelse

Eleverne kan med fordel have viden om kunstneren/kunstnerne fra de aktuelle udstillinger, som de skal opleve på kunsthallen.

Det kan desuden være en god idé at tale med eleverne om deres forhåndskendskab til kunst og kunsthaller inden besøget på Viborg Kunsthal. Formålet er ikke, at eleverne skal vide en masse om kunst på forhånd, men at give dem mulighed for at dele deres tanker og erfaringer.

I kan fx tale om følgende spørgsmål:

  • Har I besøgt et museum eller en kunsthal før?
  • Hvad kan kunst være? Det kan fx være maleri, skulptur, installation, video, lyd eller fotografi.

Færdselsregler på kunsthallen

Tal også med eleverne om, hvordan man færdes i kunsthallen:

  • Vi ser på kunsten, men rører den ikke.
  • Vi går stille og roligt rundt i kunsthallen.
  • Vi taler med rolige stemmer og rækker hånden op, når vi gerne vil sige noget.
  • Vi efterlader jakker og tasker i garderoben.
     

Brug gerne KLCs udeskolemodel i planlægning af forløbet i den åbne skole - til gavn for elevernes læring.

Efterbehandling

Vi opfordrer til, at I undersøger, analyserer og arbejder praktisk videre med jeres oplevelser i udstillingerne på Viborg Kunsthal. 
Måske skal I have hænderne helt ned i materialerne og lave en lille udstilling i klassen eller fælles lokaler? 
I kan også arbejde med at sætte ord på kunsten og skrive jeres egne digte, postkort eller fortællinger om udstillingerne, samtidskunst eller jeres egne oplevelser med at være på en kunsthal.  


For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Gennem sanselige undersøgelser, dialog og kreative eksperimenter går eleverne på opdagelse i sten som materiale. De undersøger stenenes former, overflader, størrelser og karakterer og eksperimenterer med, hvordan sten kan sættes sammen og skabe nye former, landskaber og fortællinger.

Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser og idéer og giver dem mulighed for at undersøge, hvordan kunst kan opstå gennem leg, materialer og eksperimenter.

Eleverne får mulighed for at:

  • Undersøge sten med syns- og følesansen og lægge mærke til forskelle i form, størrelse, farve og overflade.
  • Sætte ord på deres iagttagelser og dele tanker om, hvad sten kan ligne eller bruges til.
  • Eksperimentere med at flytte, stable og sammensætte sten på forskellige måder.
  • Undersøge, hvordan en sten kan indgå i forskellige sammenhænge og få nye betydninger.
  • Udvikle fantasi og kreativitet gennem arbejdet med et enkelt, naturligt materiale.
  • Skabe et fælles stenlandskab og opleve, hvordan forskellige idéer kan indgå i et samlet værk.

Praktisk information

Sted
Viborg Kunsthal
Riddergade 8
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
Fag
Billedkunst
Dansk
Pris
750 kr. pr. forløb
Antal
max 28 elever
Periode
19.10.2026 - 18.12.2026
Varighed
1.5 time
Skjul detaljer

Forløbet kan bookes ml. kl. 9.00 - 15.00. 

Emneområde
Kunst, arkitektur og design

Skoven i Skolen: Faglig læsning om sten

SEKUNDÆRT materiale
Tænk tværfagligt med dette N/T-forløb

Tilmelding

750 kr. pr. forløb

Kontakt Viborg Kunsthal

Tlf.: 87 87 32 20