Grundskole
Bæredygtighed og naturvidenskab
Gratis

Beskrivelse

Der er plads til at samarbejde, konstruere og eksperimentere, når eleverne med rør, render og pæle skal bygge baner, der kan flytte vand over en vold i vores udeområde. 

Forløbet inddrager FN’s Verdensmål nr. 6 “Rent vand og sanitet”. Fokus er på vand som en ressource, som ikke alle har adgang til og på hvordan udfordringer om manglende vandforsyning kan løses.

Aktiviteter

Med udgangspunkt i historien om en landsby, hvor indbyggerne ikke har adgang til rent drikkevand, skal eleverne konstruere en vandforsyning, der ved hjælp af lufttryk kan flytte vandet over et ”bjerg”.

Indledningsvis introduceres eleverne til opgaven og materialerne. Dernæst skal de i to-mandsgrupper eksperimentere med at flytte vand vha. lufttryk og bygge vandbaner over "bjerget".
Afslutningsvis vises banerne frem på skift.

Forberedelse

  1. Lav grupper med to elever i hver. Ved ulige antal foreslår vi en tremandsgruppe.
  2. Orienter eleverne om dagens program: Madpakke, være ude, praktisk tøj og fodtøj, arbejde med at flytte vand over en vold, arbejde i tomandsgrupper.
  3. Aktivér elevernes forforståelse af dagens program: Vi forestiller os, at vi skal skaffe vand til familier, som bor på den anden side af et bjerg.
  4. Faglige begreber: Tyngdekraft, bjerg og dal, fald og hældning, drikkevandsforsyning i Danmark (pumpes op fra undergrunden), drikkevandsforsyning i bjergegne (hentes i f.eks. floder og søer eller kommer fra smeltevand fra sne/gletsjere).
  5. Se denne korte film om vores udeforløb https://vimeo.com/992688919?share=copy

Efterbehandling

For at skabe sammenhæng mellem forløbet og elevernes læring på skolen, er det en god idé at koble dagens oplevelser i Naturvidenskabernes Hus til et emne I arbejder med eller har arbejdet med på skolen.

Snak f.eks. med eleverne om:

  • Dagens oplevelser og erfaringer
  • Vandspild – både under aktiviteten men også i virkeligheden
  • Behovet for rent drikkevand
  • Drikkevandsforsyningen i Danmark og i andre lande

Eksperimenter:

  • Lad eleverne fremstille kuglebaner, hvor de kan bruge deres erfaringer fra dagen og iagttage de samme forhold, som vandet er påvirket af
  • Lav små forsøg med vands egenskaber og vandets kredsløb

Formål

Gennem leg får eleverne erfaringer med vands egenskaber, tyngdekraft og tryk.
 

Eksempler på Fælles Mål:

Natur/teknologi

- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'undersøgelse', hvor eleverne kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering' hvor eleverne kan anvende relateret natur og teknologi til andre kontekster

- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleverne kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger

Praktisk information

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28 elever
Periode
17.08.2026 - 17.09.2026
Skjul detaljer

Vi har plads til én klasse pr. dag.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i uge 34.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i uge 38.

Varighed
3 timer
Skjul detaljer

Dagen varer fra 9-12

Emneområde
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Forløb på Xplores portal for natur/teknologi: Vand til alle

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Om vandets kredsløb på vandetsvej.dk

SEKUNDÆRT materiale

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 10.08.2026