En helt særlig biograftur
Beskrivelse
Igen i år glæder vi os over det gode samarbejde med Autismeforeningen Kreds Limfjord, hvor vi inviterer udvalgte specialskoler og specialklasser, fra især Viborg og omegn, til en helt særlig biografoplevelse i Nordisk Film Biografer Viborg.
Her skaber vi rammerne for en tryg og tilpasset filmvisning, hvor der bliver taget særlige hensyn til lydniveau, belysning og atmosfære; alt sammen for at gøre oplevelsen rar og overskuelig for børn og unge med særlige behov.
Arrangementet er kun for inviterede, og Autismeforeningen Kreds Limfjord sender snart mere information om tilmelding direkte til de relevante skoler og klasser.
Vi skal se filmen, "Min Nabo Totoro" af den japanske mesterinstruktør, Hayao Miyazaki.
Handling: I den japanske tegnefilm MIN NABO TOTORO flytter de to søstre, Mei og Satsuki, på landet med deres kærlige, men nogle gange også lettere distræte far. Da den yngste pige falder ned i et dybt hul i jorden, vækker hun et af underskovens fabeldyr til live. Sammen med denne vidunderlige, flyvske og rare ’skovvogter’ – Totoro, hedder den – begiver børnene sig ud på de mest fantastiske flyveture gennem og over skovene, bl.a. i en blød, tolvbenet kattebus, hvor dyrets øjne fungerer som billygter.
Aktiviteter
Vi viser filmen "Min Nabo Totoro", som er egnet for børn og unge med særlige behov.
Visningen tager hensyn med følgende tiltag:
- 2 særlige indgange, så vi undgår kø
- tæt på toilet
- toiletpause i filmen
- dæmpet lys
- lavere lyd
- popcorn og sodavand til alle, Sponsoreret af Spektrumshop.dk og Autismeforening Kreds Limfjord
- frivillige fra Kreds Limfjord
- afstand mellem grupper
Forberedelse
Tag gerne en fællessnak i klassen om dét at gå i biografen eller dét at se en god film derhjemme sammen med mor og far/søskende/venner.
Tal også gerne om tegnefilm - hvad er forskellen på en tegnefilm og en realfilm?
Tag en runde med eleverne, hvor de fortæller om hvilken animationsfilm/serier, der er deres yndlingsfilm, og hvad de godt kan lide ved den.
Efterbehandling
Det er altid godt at vende filmoplevelsen i klassen, når man er kommet tilbage til skolen:
- Var det en god oplevelse? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvad kunne de godt lide ved filmen?
- Hvad kunne de ikke lide?
- "Min Nabo Totoro" er en animé (japansk for tegnefilm), og stilen er typisk japansk/Miyazaki. Kan eleverne nævne andre animéer?
- Har de set andre af Miyazakis film?
Formål
Eventet er et samarbejde mellem Autismeforening Kreds Limfjorden og VAF.
Arrangementet giver mulighed for at betjene en helt ny brugergruppe som ellers ikke har mulighed for at deltage i hverken "almindelige" filmvisninger, festivaller eller andre kulturtilbud. De særlige hensyn er initieret af Autismeforeningen, og tilbuddet har været udbudt gennem invitationer og særligt gennem KLC.
Praktisk information
Se flere detaljer
For at skabe god plads mellem klasserne er der sat 150 pladser af i biografen. Vi tildeler hver klasse et område, når I melder jer til.
Fra kl 10 - 12
Forløb på Filmcentralen: Min nabo Totoro
SEKUNDÆRT materiale
Forløb på Gyldendals danskportal for 3.-6. klasse: Animationsfilm
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Forløb på Gyldendals danskportal for 0.-2. klasse:
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Tilmelding
Tilmelding fra d. 25-08-2025
Tilmelding foregår hos Nordisk Film Biografen i Viborg på tlf. nr. 70 13 12 11
Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at skrive på kontaktmailen.