Dagtilbud
Kulturliv
Gratis

Sandkassen sæson 2

Beskrivelse

Kom med til snigpremiere på anden sæson af den tv-serie Sandkassen, som du måske kender fra Minisjang.

Arrangementet er arrangeret af Viborg Animation Festival. 

Visningen er en del af Jyske Seriedage og er støttet af Den Vestdanske Filmpulje, Filmværksted Viborg og Viborg Animation Festival

Aktiviteter

Vi ser sammen et par nye afsnit af den skønne serie om Marie og Bror, de to mariehøns der bor i Sandkassen. Sandkassen er en dansk serie om at udforske verden set gennem søskendeparret Bror (2 år) og Marie (4 år). De leger sammen og nogen gange bliver de uvenner - men de erfarer altid, at det er dobbelt så godt at være to.

Efter visningen kommer tegnefilmsskaber og forfatter, Carl Quist-Møller, og laver tegneworkshop hvor børnene selv kan tegne med og lære at lave små simple animationer inspireret af serien. 

Papir og tegnegrej findes til arrangementet. 

Forberedelse

I kan med fordel tale med børnene om Sandkassen inden besøget. Måske kender nogle af børnene allerede Marie og Bror fra Minisjang?

Tal f.eks sammen om:

  • Hvad kan man godt lide at lege med sine søskende eller venner?
  • Hvad sker der, når man bliver uvenner?
  • Hvordan bliver man gode venner igen?
  • Hvad tror børnene, der skal til for at lave en tegnefilm?

I behøver ikke forberede noget kreativt hjemmefra. Papir og tegnegrej er klar til børnene ved arrangementet.

Efterbehandling

Tag oplevelsen med hjem og lad børnene fortælle, tegne og lege videre med det, de har oplevet.

I kan fx:

  • tale om, hvad børnene husker bedst fra filmen
  • tegne Marie, Bror eller jeres egne figurer
  • tegne den samme figur i forskellige bevægelser og tale om, hvordan tegninger kan blive levende
  • lade børnene finde på deres egen lille historie om to figurer, der leger, bliver uvenner og finder en løsning sammen

På den måde kan oplevelsen leve videre i børnenes egne fortællinger, lege og kreative udtryk.

Formål

Eksempler på mål fra Den styrkede pædagogiske læreplan 

Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Kommunikation og sprog - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Praktisk information

Sted
Nordisk Film Biografer Viborg
Tingvej 22
8800 Viborg
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Kultur, æstetik og fællesskab
Pris
Gratis
Antal
30
Periode
05.11.2026 - 05.11.2026
Skjul detaljer

Max 30 billetter pr. bestilling

Varighed
2 timer
Skjul detaljer

Fra kl. 10-12 

Emneområde
Kunst, arkitektur og design
Litteratur, medier og sprog

Tilmelding

Gratis

Billetterne skal bookes gennem: https://viborganimationfestival.dk/events/sandkassen-premiere-saeson-2 (max 30 billetter pr. bestilling)

Alle spørgsmål ang. Arrangementet kan henvendes til Sandra Simonsen, SBUS@via.dk