Dagtilbud
Gratis
Nyhed!

Leg, lær og oplev animation - Animateket

Billede

Beskrivelse

Kom og leg og lær med Animateket i Sct. Matias Centeret under VAF ugen!

I Animateket inviterer vi jer med ud på en rejse i rummet, hvor vi undersøger planeterne omkring os. Vi skal lave stop motion film ud fra teknikken "cut-out", som handler om, at man klipper figurerne ud i karton, og flytter på dem, billede for billede.  

Vi skræddersyr forløbet så det passer til jeres gruppe/alderstrin.

Aktiviteter

Vi tager jer med forbi forskellige planeter, hvor hver planet bliver tildelt en gruppe. Hver gruppe skal lave en lille animationsfilm om denne planet, hvor de kan tage forskellige problemstillinger op; Hvordan ser rumdragten ud, hvis man skal lande på Venus, som er enormt varm? Hvordan lander man på Jupiter, som er en gasplanet?

Vi har materiale og Ipads med Stop Motion Studio app'en. 

 

Forberedelse

Inden besøget er I velkomne til at se vores materiale længere nede på siden. Her er linket til vores egen stop motion film, "Rejsen til Neptun", som også er lavet i cut-out teknikken. Derudover kan I læse bogen, "Anja C. Andersen fortæller om Big Bang, Rummissioner og Liv på Mars" højt for gruppen. Vores undervisningsmateriale læner sig op af denne bog, men det er ikke et krav at I har læst den.

Forberedelse er frivilligt. Dog vil vi gerne, at I har lavet grupper hjemmefra på 3-4 børn pr. gruppe. 

Efterbehandling

Vi sender filmene til jer, hvor I kan se dem sammen i børnehaven, og evt vise dem til forældrene. Det er tit dejligt, at vise sin film frem til familien efterfølgende.

 

Formål

Et besøg i Animateket er en oplevelsesdag, hvor vi byder på filmskabelse og filmvisning. 

Med rumtemaet bidrager forløbet med læring om de nærmeste planeter, og med filmskabelse kommer legen og fantasien i spil. For hvordan lander man på en planet, hvor det blæser med 2500 km/t, og hvilket liv møder vi ude i rummet? 
 

Eksempler på mål fra Den styrkede pædagogiske læreplan:

Kultur, æstetik og fællesskab - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier

Kommunikation og sprog - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Sct. Mathias Centeret, Viborg. 

Lokale tilføjes 

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Krop, sanser og bevægelse
Natur, udeliv og science
Pris
Gratis
Antal
16
Periode
08.09.2025 - 22.09.2025
Varighed
3 timer
Skjul detaljer

Vi har åbent i Animateket fra kl. 9.00 - 14.00 alle hverdage i perioden. Vi har sat 3 timer af som max til dagtilbud.

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Litteratur, medier og sprog
Naturvidenskab
Teknologiforståelse
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG

Anja c. Andersen fortæller om Big Bang, rummissioner og liv på Mars

Et år på Venus varer kortere tid end et døgn. Mars har to måner, der hedder Skræk og Rædsel. På den ene halvdel af Uranus er det altid dag - på den anden er det altid nat, og der er tre LEGO-figurer på vej til Jupiter.  Universet er forunderligt og helt vildt spændende. Ikke mindst når det er astrofysiker og astronom Anja C. Andersen, der er rejsefører ud i Mælkevejen. Det gør hun med stor passion, når hun – blandt andet – fortæller om planeternes kendetegn, asteroider, Big Bang, muligt liv i det ydre rum og de aktuelle rummissioner. Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG? - børnebøger, som er fulde af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.   Fra ca. 9 år

Rejsen til Neptun

"Rejsen til Neptun" er en inspirationsfilm til animationsopgaver der omhandler rummet og planterne. "Rejsen til Neptun" er lettere avanceret, og vi forventer ikke at børnene skal skabe noget på samme niveau. Mindre kan sagtens gøre det, og det vigtigste for os er, at børnene har det sjovt mens de leger med animation. 

Tilmelding

Gratis

Ved tilmelding sender I en mail til mailadressen, hvor I skriver institution, kontakt info og antal børn.

Tilmeldingsfrist: 08.09.2025
Tlf.: 87554919