Dagtilbud
Bæredygtighed og naturvidenskab
Gratis
Billede

Beskrivelse

Hvordan opfører vand sig? 

Hvad kan flyde og hvad kan synke? 

Vi skal undersøge vand, og om man egentlig kan bygge sin egen sø.

Børnene skal undersøge og observere, i dialog med en voksen, hvordan vand opfører sig, og hvad der kan flyde og synke. 

De skal også bygge en lille båd. Det enkelte barn arbejder i sit eget tempo og kan følge sine overvejelser og indskydelser. Aktiviteten gennemføres som udgangspunkt udendørs.

Aktiviteter

Der vil være to workshops, som alle børn får mulighed for at prøve:

  1. Kan man egentlig selv lave en kunstig sø? Børnene får udleveret materialer og skal selv konstruere og eksperimentere med at bygge deres sø. Gennem forløbet kan mange begreber komme i spil. Hvornår er noget vandret? Står vandet lige højt over hele “søen”? Hvad betyder det at noget er vandtæt?
  2. Hvad kan flyde og hvad kan synke? Børnene skal undersøge om udvalgte ting flyder eller synker, når det kommer i vand. Før de tester, skal de gætte, om tingene flyder eller synker.

Forberedelse

Snak med børnene om, hvor de tror vand kommer fra, og hvor meget de selv kan løfte:

  • Fyld evt. spande op på legepladsen og find ud af, hvor meget sand de kan løfte.

Efterbehandling

Kan man efterligne aktiviteterne derhjemme på legepladsen? Og hvordan kan aktiviteterne bruges til leg?

Formål

Formålet med dagen er at inspirere børn og voksne til at arbejde eksperimenterende og ingeniøragtigt med naturfænomener.
 

Pædagogiske mål i forhold til den pædagogiske læreplan 

Natur udeliv og science - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal endvidere understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Praktisk information

Sted
Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Natur, udeliv og science
Pris
Gratis
Antal
20
Periode
06.08.2025 - 14.08.2025
Skjul detaljer

Onsdag, torsdag, fredag i uge 32

Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag i uge 33.

Varighed
2.5 timer
Skjul detaljer

Kl. 09:00-11:30

Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 31.07.2024
Tlf.: 29 71 54 08