Bogfrø - højtlæsning Karup
Beskrivelse
Vær med til højtlæsning i forbindelse med Bogfrø på Karup Bibliotek.
Bogfrø er det nationale bogdonationsprojekt, som regeringen har udloddet i efteråret 2026.
For at deltage i denne aktivitet SKAL man i forvejen have tilmeldt sig Bogfrø i oktober 2026.
Ved denne højtlæsning på Karup bibliotek udleveres bogposer til de institutioner, som har meddelt at deres lokalbibliotek er Karup bibliotek. Pladserne til højtlæsningen bookes efter "først til mølle" - og er man ikke heldig at få en billet kan bogposen til institutionen altid hentes på Karup bibliotek i almindelig betjent tid.
Aktiviteter
Ved Bogfrø højtlæsningen skal vi følgende:
Opleve en højtlæsning fra en børnekulturformidler
Dykke ned i de nye bogposer
Lege på biblioteket
Nyde kage og saftevand
Forberedelse
Man kan kun være en del af Bogfrø højtlæsningen, hvis man allerede i forvejen er tilmeldt Bogfrø projektet.
Forbered børnene på en formiddag med bøger i centrum.
Efterbehandling
Tag jeres nye bogpose med hjem i jeres institution og læs bøgerne. Læs igen og igen og igen....
Tag derefter på biblioteket og lån endnu flere bøger...
Formål
Formålet med højtlæsningen er at sætte fokus på vigtigheden af læsning med mindre børn.
Vi ønsker med denne højtlæsning at fejre bøgerne og formidle bibliotekets uendelige muligheder for fordybelse, læring og leg.
Kobling til Den pædagogiske læreplan
- Kommunikation og sprog
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. - Herunder: At der læses bøger sammen med børnene, og børnene deltager i udvidende og berigende samtaler med afsæt i bøgernes indhold.
Praktisk information
Se flere detaljer
Billetbooking på linket herunder. Er man ikke heldig at få billetter kan Bogfrø bogposerne altid afhentes på Karup bibliotek i betjent tid.
Tilmelding
Billetbestilling via pretix - "først til mølle" princippet.


